Mødedato: 29.05.2024, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Det præmierede forslag "Københavns Maritime Park"

Se alle bilag
Direktør Asser Amdisen for Stiftelsen Georg Stages Minde/Skoleskibet Georg Stage orienterer om det præmierede forslag "Københavns Maritime Park", som indgik i idékonkurrencen for Refshaleøen.

Indstilling

Indstilling om, 

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager en mundtlig orientering om det præmierede forslag "Københavns Maritime Park" til efterretning. Forslaget er udarbejdet af Stiftelsen Georg Stages Minde/Skoleskibet Georg Stage og arki_lab til idékonkurrencen for Refshaleøen.

  2. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter forslaget.

Problemstilling

Refshaleøens grundejere har præmieret forslaget "Københavns Maritime Park", som er udarbejdet af Stiftelsen Georg Stages Minde/Skoleskibet Georg Stage og arki_lab til idékonkurrencen for Refshaleøen.

Forslaget samler forskellige maritime funktioner på det gamle søfort Lynetten på Refshaleøens nordvestlige yderspids. Idéen er at skabe et samlingssted for maritim uddannelse og rekreation med fokus på unge, som kan danne bro mellem havet og byen, og som kan tiltrække folk med interesse for det maritime og skabe aktivitet i havnen.

Løsning

I lokaludvalgets møde orienterer Asser Amdisen, der er direktør for Stiftelsen Georg Stages Minde/Skoleskibet Georg Stage, om forslaget "Københavns Maritime Park".

Det foreslås, at lokaludvalget drøfter forslaget.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Afhænger af drøftelsen.

Beslutning

Lokaludvalget tog en mundtlig orientering fra direktør Asser Amdisen, Stiftelsen Georg Stages Minde/Skoleskibet Georg Stage, om det præmierede forslag "Københavns Maritime Park" til efterretning.

Til top