Mødedato: 29.05.2024, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Meddelelser

 

Beslutning

Anlægsprojektet for Torvegade

Asbjørn Kaasgaard oplyste, at der på kommunens hjemmeside ”Din nye Torvegade” . er en spørgeskemaundersøgelse lokale forhold på Torvegade. Det er en del af Teknik- og Miljøforvaltningens forberedelse af anlægsprojektet for Torvegade. Man kan tilgå spørgeskemaet fra lokaludvalgets Facebookside og fra Facebooksiden "Os på Christianshavn´". Han opfordrede lokaludvalgets medlemmer til at udfylde spørgeskemaet.

Havnens Pris

Asbjørn Kaasgaard oplyste, at der er lavet flyers om muligheden for at indstille kandidater Havnens Pris, som lokaludvalgets medlemmer er velkomne til at dele ud.

Dialogmøde om Idrætsplanen og om fremtidens svømmetilbud

Henrik Vilsbøll og Poul Brorson orienterede om et dialogmøde den 2. maj 2024 om Idrætsplanen og om fremtidens svømmetilbud, som Kultur- og Fritidsforvaltningen havde inviteret fire lokaludvalg til.

Bydækkende paradigme for lokale trafikplaner

Asbjørn Kaasgaard orienterede om et møde den 14. maj 2024 om bydækkende paradigme for lokale trafikplaner, som Teknik- og Miljøforvaltningen havde inviteret to repræsentanter for hvert lokaludvalg til. Fra Christianshavns Lokaludvalg deltog han og Lars Josephsen.

Workshop med Wonderful Copenhagen

Asbjørn Kaasgaard orienterede om en workshop for turismebranchen og andre interessenter, bl.a. forpersonerne for lokaludvalgene, som Wonderful Copenhagen havde inviteret til. 

Til top