B-sag: Aktiviteter på matriklen nord for Operaen
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger forperson Asbjørn Kaasgaard og 2. næstforperson Henrik Vilsbøll til at undersøge, om der er grundlag for at arbejde med en idé om at etablere et sted på matriklen nord for Operaen til fritids- og idrætsfaciliteter og som rekreativt område med fokus på det maritime.
Problemstilling
Arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge havde den 21. maj 2024 møde med DGI Storkøbenhavn. I mødet blev muligheden for at etablere aktiviteter på matriklen nord for Operaen drøftet. Tanken er at etablere et sted til fritids- og idrætsfaciliteter og som rekreativt område med fokus på det maritime. Det blev aftalt, at lokaludvalget i første omgang undersøger, om der er grundlag for at arbejde med ideen.
Løsning
Det foreslås, at lokaludvalget bemyndiger forperson Asbjørn Kaasgaard og 2. næstforperson Henrik Vilsbøll til at undersøge, om der er grundlag for at arbejde med ideen. Det indebærer bl.a. kontakt til ejeren af matriklen og en fortsættelse af drøftelsen med DGI Storkøbenhavn.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Forperson Asbjørn Kaasgaard og 2. næstforperson Henrik Vilsbøll orienterer med jævne mellemrum lokaludvalget om status på ideen.
Beslutning
Lokaludvalget bemyndigede forperson Asbjørn Kaasgaard og 2. næstforperson Henrik Vilsbøll til at undersøge, om der er grundlag for at arbejde med en idé om at etablere et sted på matriklen nord for Operaen til fritids- og idrætsfaciliteter og som rekreativt område med fokus på det maritime.