Mødedato: 29.05.2013, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34
Byrumspotentialer
Christianshavns Lokaludvalg skal tage formandens melding til Teknik- og Miljøforvaltningen om byrumspotentialer til efterretning.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller,
- at Christianshavns Lokaludvalg tager til efterretning, at formanden har indmeldt byrumspotentialer til Teknik- og Miljøforvaltningen, jf. løsningsafsnittet
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har bedt om en melding på byrum, som Christianshavns Lokaludvalg gerne vil have, at man ser lidt nøjere på.
Løsning
Inspireret af Bydelsplan 2011 og Bydelsplan 2013 samt aktuelle sager, har formanden udpeget følgende byrum:
Vigtigst:
- Christianshavns Torv – fortsættelse af det, man måtte sætte i værk for de midler, der er afsat i budget 2013. Især prioriteres belysning og en sammenhængende pladsdannelse Christianshavns Torv/Børnehusbroen.
Men også vigtigt:
- Trafiksanering af Torvegade
- Området omkring Værftsbroen, ikke mindst placering af cykelsti
- Området omkring Kongebrovej, Refshalevej og Forlandet – trafik til og fra Refshaleøen
- Indretning af venteplads for lystsejlere på Grønlandske Handels Plads, inkl. toiletter mv. – det kan indgå i projektet, som Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme arbejder på
- Begrønning og trafiksanering af Bodenhoffs Plads/Burmeistergade
- Sankt Annæ Gade som sivegade
Økonomi
Intet.
Videre proces
Formanden formoder, at listen skal anvendes i forhandlingerne om kommunens Budget 2014.
Beslutning
Taget til efterretning, idet lokaludvalget på forslag fra Jane Lytthans bemyndigede formanden til at gøre Teknik- og Miljøforvaltningen opmærksom på byrumspotentialet i krydset Prinsessegade/Burmeistergade, nu da kommunen har besluttet at lukke Burmeistergade ved Prinsessegade.