Mødedato: 29.04.2015, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34
Orientering fra arbejdsgrupperne mv.
Christianshavns Lokaludvalg skal tage orienteringerne fra lokaludvalgets arbejdsgrupper til efterretning.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg tager orienteringerne fra arbejdsgrupperne til efterretning - se bilaget.
Problemstilling
Flere arbejdsgrupper har haft møde siden det seneste lokaludvalgsmøde. Mødereferater ses i bilaget.
Lokaludvalgets arbejdsgrupper:
Faste arbejdsgrupper jf. lokaludvalgets forretningsorden:
Lokaludvalgets arbejdsgrupper:
Faste arbejdsgrupper jf. lokaludvalgets forretningsorden:
- Forretningsudvalget
- Arbejdsgruppen om Teknik, Miljø og Havnen, inkl.
- Arbejdsgruppen for Christianshavns Torv
- Alladin-gruppen (Prinsessegade, Burmeistergade, busslusen på Holmen)
- Arbejdsgruppen om Christiansholm/Papirøen
- Repræsentant i følgegruppen vedr. Krøyers Plads
- Repræsentant i bestyrelsen for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn
- Til Havns-projektet sammen med repræsentanter fra Indre By Lokaludvalg
- Visionsgruppen
- Arbejdsgruppen om Kultur, Skole, Fritid Børn og Unge, inkl.
- Repræsentanter i følgegruppen vedr. institutionsbyggeriet på Trekantsgrunden
- Repræsentant i brugergruppen for Hal C
- Repræsentanter i Tilsynet med Kultur Christianshavn-Islands Brygge
- Arbejdsgruppen om Sociale forhold, Sundhed og Omsorg, inkl.
- Arbejdsgruppen om hjemløse og fattigdom
Andre faste arbejdsgrupper
- Arbejdsgruppen for Christianshavn-Christiania, inkl.
- Task Force Pusher Street-gruppen
- Info-gruppen
- C-daggruppen
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalgene tager de vedlagte referater fra arbejdsgrupperne til efterretning. Lokaludvalgsmedlemmerne har mulighed for stille spørgsmål og forslag til arbejdsgrupperne.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Arbejdsgrupperne arbejder videre i henhold til deres kommissorier og lokaludvalgets beslutninger.
Beslutning
- Lokaludvalget tog en mundtlig orientering fra Jane Lytthans om status på projektet for Christianshavns Torv til efterretning:
- Trinbrættet i kanalen kommer på plads, når det kan sejles under Cirkelbroen; formentlig i juni måned.
- Hun har tilkendegivet overfor forvaltningen, at det ikke er nødvendig med en indvielse af torvet.
- Forvaltningen har oplyst, at ny belysning på torvet er på vej.
- Lokaludvalget tog en mundtlig orientering fra Kirsten V. Andersen til efterretning:
- at afsløringen af vinderen af idékonkurrencen om Papirøen er udskudt til den 29. maj 2015.
- at Miljøpunkt indre By-Christianshavn står for en gåtur den 7. maj 2015.
- Lokaludvalget tog de skriftlige orienteringer fra arbejdsgrupperne til efterretning - se bilaget.