Mødedato: 29.04.2015, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Flere bytræer til københavnerne

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte at sende en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen med ønske om plantning af flere træer i bydelen, baseret på et forslag fra Miljøpunktet Indre By-Christianshavn.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår,
  1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter Miljøpunkt Indre By-Christianshavns forslag til plantning af flere træer på Christianshavn. Se bilaget.
  2. at Christianshavns Lokaludvalg godkender henvendelsen til Teknik- og Miljøforvaltningen om plantning af flere træer på Christianshavn, der fremgår af løsningsafsnittet.

Problemstilling

Jens B. Sørensen har stillet medlemsforslag om, at Christianshavns Lokaludvalg beslutter en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen med ønske om flere bytræer i bydelen, baseret på forslag fra Miljøpunktet Indre By-Christianshavn. Se bilaget.

Forslaget tager udgangspunkt i de meldinger fra borgerne, der fremkom på tre offentlige vandringer, som Miljøpunktet har stået for, og angår områderne
  • Christianshavn
  • langs kanalerne og Slotsholmen
  • Indre By
  • Området omkring Borgergade

Endvidere er der ideer til alternative begrønningsmetoder, der kan anvendes på steder, hvor det kan være dyrt eller vanskeligt at plante træer.


Indre By Lokaludvalg besluttede en lignende henvendelse i sit møde den 9. april 2015.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter Miljøpunktets forslag til flere bytræer på Christianshavn samt beslutter følgende henvendelse:

"Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har udarbejdet forslag til, hvor på Christianshavn, der bør plantes træer. Se bilaget. I forslaget er også ideer til alternative begrønningsmetoder, der kan anvendes på steder, hvor det kan være dyrt eller vanskeligt at plante træer.

Christianshavns Lokaludvalg vurderer, at forslagene er i tråd med kommunens klima- og miljøpolitik og beder derfor om, at forslagene bliver taget med i de kommende års budgetforhandlinger.

Med venlig hilsen

Poul Cohrt,
formand"

Økonomi

Intet.

Videre proces

Når lokaludvalget har besluttet henvendelsen, sender sekretariatet den til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Beslutning

  1. Lokaludvalget drøftede Miljøpunkt Indre By-Christianshavns forslag til plantning af flere træer på Christianshavn, jf. bilaget.
  2. Lokaludvalget godkendte henvendelsen til Teknik- og Miljøforvaltningen om plantning af flere træer på Christianshavn, der fremgår af løsningsafsnittet, idet Miljøpunkt Indre By-Christianshavns forslag til plantning af flere træer på Christianshavn sendes med som bilag.

Bilag

Til top