Mødedato: 29.04.2015, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Puljeansøgninger, april 2015

Christianshavns Lokaludvalg skal tage stilling til tre puljeansøgninger.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. At Christianshavns Lokaludvalg giver tilsagn om 15.000 kr. til koncertprojektet Memento Mori i Vor Frelser Kirke. Lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler og støtter derfor ikke med det ansøgte beløb, 25.000 kr.

  2. At Christianshavns Lokaludvalg giver One World tilsagn om 10.000 kr. til Copenhagen Jazzfestival på Christianshavns Torv. Lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler og støtter derfor ikke med det ansøgte beløb, 50.000 kr.

  3. At Christianshavns Lokaludvalg giver Forvandlende fortællinger tilsagn om 5.000 kr. til storytelling-arrangementet #Christiania - Vi er en del af jer selv. Lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler og støtter derfor ikke med det ansøgte beløb, 16.500 kr. Lokaludvalget opfordrer ansøgeren til at finde et billigere lokale til arrangementet.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget tre puljeansøgninger.

Løsning

1. Memento Mori
En borger søger om 25.000 kr. til et koncertprojekt, der har til formål at inddrage lokale borgere i skabelsesprocessen og som en del af selve opførelsen. Begivenheden vil tage form som en performativ-visuel-musikalsk hybrid, der tager udgangspunkt i Halloween og Alles Sjæles Nat og indbefatte  et tema vedrørende døden. Opførelsen finder sted i Vor Frelsers Kirke den 12. november 2015 og vil omfatte orgelmusik, korsang sunget af Vor Frelsers Kantori, 2. klasse på Christianshavns Skole, menneskestore dukker, 3D-illumination af kirkens interiør samt publikum i kostumer. Ansøgeren søger også om penge andre steder, idet udgiftsbudgettet er på 206.000 kr. Der tages entré.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at aktiviteten er bydelsrelateret, dialogskabende, netværksdannende, identitetsudviklende og lokalkulturelt udviklende. Endvidere, at den styrker Christianshavns sociale og kulturelle ressourcer og samler borgerne på tværs af sociale forskelle.
En del af budgettet omfatter udgifter, der kan sidestilles med arrangørhonorar. Med det forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.

Arbejdsgruppens anbefaling
Et støtteværdigt, nyskabende arrangement. Der foreslås dog kun en bevilling på 15.000 kr. og ikke hele det ansøgte beløb, da lokaludvalget ønsker at sprede sine midler.

Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver tilsagn om 15.000 kr. til koncertprojektet Memento Mori i Vor Frelser Kirke. Lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler og støtter derfor ikke med det ansøgte beløb, 25.000 kr.
 

2. One World: Copenhagen Jazzfestival på Christianshavns Torv
One World søger om 50.000 kr. til en koncert på Christianshavns Torv den 2., 3. eller 4. juli 2015 med bandet Sekou Kouyate samt en jam-session med lokale musikere, ledet af musikere fra Sekou Kouyate. Arrangementet skal indgå i Copenhagen Jazzfestival. Udgiftsbudgettet er på 70.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger 
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er bydelsrelateret, dialogskabende, netværksdannende, identitetsstøttende og -udviklende samt lokalkulturelt udviklende. Endvidere, at det styrker Christianshavns kulturelle ressourcer og samler borgerne på tværs af sociale og etniske forskelle. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Arbejdsgruppens anbefaling
Vi ser jazzen på Christianshavns Torv som et samlende og glædeligt indslag på Christianshavn, men foreslår en støtte på 10.000 kr. og ikke hele beløbet ,da lokaludvalget ønsker at sprede sine midler.


Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver One World tilsagn om 10.000 kr. til Copenhagen Jazzfestival på Christianshavns Torv. Lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler og støtter derfor ikke med det ansøgte beløb, 50.000 kr.


3. Forvandlende fortællinger: #Christiania - Vi er en del af jer selv
Forvandlende fortællinger søger om 16.500 kr. til et storytelling-arrangement den 29. maj 2015 i Byens Lys. Arrangementet vil indeholde seks personlige fortællinger fra mennesker med tilknytning til Christiania. Arrangementet vil derudover indeholde musikalske indslag fra beboere på Christiania. Endelig vil der blive undervist i fortælleteknikker. Arrangementet vil blive filmet. Videoerne vil blive lagt på en you tube-kanal. Udgiftsbudgettet er på 31.500 kr. Der tages entré.

Sekretariatets bemærkninger 
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er bydelsrelateret, dialogskabende, identitetsstøttende og lokalkulturelt bevarende. Endvidere, at det styrker Christianshavns sociale og kulturelle ressourcer, samler borgerne på tværs af sociale forskelle samt skaber dialog og debat om og i bydelen. En del af udgiftsbudgettet omfatter udgifter til indkøb af videoudstyr, hvilket kan sammenlignes med anlægsudgifter; noget, som lokaludvalget ikke yder støtte til. Med det forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Arbejdsgruppens anbefaling
Arrangementet er støtteværdigt og kunne få et stort publikum, men vi ønsker at sprede lokaludvalgets midler og bevilger derfor kun 5.000 kr., som ikke må anvendes til forplejning. Vi råder desuden arrangørerne til at finde en billigere lokalepris.

Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver Forvandlende fortællinger tilsagn om 5.000 kr. til storytelling-arrangementet #Christiania - Vi er en del af jer selv. Lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler og støtter derfor ikke med det ansøgte beløb, 16.500 kr. Lokaludvalget opfordrer ansøgeren til at finde et billigere lokale til arrangementet.

Økonomi

Christianshavns Lokaludvalg har i 2015 afsat 230.000 kr. til puljeansøgninger. Heraf er 68.426,60 kr. disponeret. Hvis indstillingerne følges, vil der være disponeret for yderligere 30.000 kr. af 2015-puljemidlerne.

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling med ansøgningerne.

Beslutning

  1. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give tilsagn om 15.000 kr. til koncertprojektet Memento Mori i Vor Frelser Kirke. Lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler og støtter derfor ikke med det ansøgte beløb, 25.000 kr.

  2. Jane Lytthans stillede ændringsforslag om ikke at godkende indstillingen om at give One World tilsagn om 10.000 kr. til Copenhagen Jazzfestival på Christianshavns Torv.

    Et flertal tilkendegav, at man støttede indstillingen om at give One World tilsagn om 10.000 kr. til Copenhagen Jazzfestival på Christianshavns Torv.

    Dermed havde lokaludvalget godkendt indstillingen om at give One World tilsagn om 10.000 kr. til Copenhagen Jazzfestival på Christianshavns Torv.
    Lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler og støtter derfor ikke med det ansøgte beløb, 50.000 kr. Lokaludvalget foreslår ansøgeren, at arrangementet holdes den 2. juli 2015.

  3. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Forvandlende Fortællinger tilsagn om 5.000 kr. til storytelling-arrangementet "#Christiania - Vi er en del af jer selv". Lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler og støtter derfor ikke med det ansøgte beløb, 16.500 kr. Lokaludvalget opfordrer ansøgeren til at finde et billigere lokale til arrangementet.

Til top