Mødedato: 29.03.2023, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

B-sag: Juletræ på Torvet og Nytårskur

Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte at holde "Juletræ på Torvet" den 2. december 2023  og Nytårskur den 11. januar 2024.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at lokaludvalgets julearrangement "Juletræ på Torvet" holdes den lørdag den 2. december 2023 kl. 16.00 på Christianshavns Torv.

  2. at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at lokaludvalgets nytårskur holdes torsdag den 11. januar 2024 i Beboerhuset, Dronningensgade 34.

Problemstilling

Der er tradition for, at lokaludvalget sætter et juletræ op på Christianshavns Torv og holder et julearrangement i forbindelse med, at træets lys tændes første gang.

Der er også tradition for, at lokaludvalget holder en nytårskur, hvor christianshavnerne og lokaludvalgets samarbejdspartnere ønsker hinanden godt nytår.

Løsning

INFO/Event-gruppen foreslår,

  • at lokaludvalgets julearrangement "Juletræ på Torvet" holdes den lørdag den 2. december 2023 kl. 16.00 på Christianshavns Torv.
  • at lokaludvalgets nytårskur holdes torsdag den 11. januar 2024 i Beboerhuset, Dronningensgade 34.

Økonomi

I budgettet for 2023 har lokaludvalget afsat en ramme på 50.000 kr. til Jul på Torvet.

Der er ikke afsat penge på budgettet for 2023 til Nytårskur 2024.

Videre proces

INFO/Event-gruppen planlægger og gennemfører de to arrangementer sammen med sekretariatet. Senest i lokaludvalgets oktober-møde får lokaludvalget en sag om indholdet i de to arrangementer.

Beslutning

  1. Lokaludvalget godkendte, at lokaludvalgets julearrangement "Juletræ på Torvet" holdes den lørdag den 2. december 2023 kl. 16.00 på Christianshavns Torv.

  2. Lokaludvalget godkendte, at lokaludvalgets nytårskur holdes torsdag den 11. januar 2024 i Beboerhuset, Dronningensgade 34.
Til top