Eventuelt
Beslutning
Frode Neergaard fremlagde sin idé om, at Christianshavn får en venskabsby i fx. Tanzania, hvor folk fra lokaludvalget skal vedligeholde relationen. Der kan blive tale om at støtte venskabsbyen med penge, bolde eller andet, som venskabsbyen mangler.
Hamid El Mousti svarede, at ideen er god, at men at der så vidt vides ikke er tradition i København for at have en venskabsby. Han bad sekretariatet undersøge, om lokaludvalget må stå for en venskabsby-relation.
Kirsten V. Andersen foreslog, at Christianshavn får en venskabsby på Zanzibar.
Asbjørn Kaasgaard foreslog, at Christianshavn får en venskabsby-relation med en bydel i en storby.
Hulda Mader foreslog, at Christianshavn får en venskabsby med en by i Grønland.
Asbjørn Kaasgaard konkluderede, at ideen skal modnes.