B-sag: Puljeansøgninger, marts 2023
Christianshavns Lokaludvalg skal tage stilling til fire puljeansøgninger.
Indstilling
Indstilling om,
- At Christianshavns Lokaludvalg giver Foreningen Inspiratorium tilsagn om 15.500 kr. til udgivelse af en bog, produktion af en lydbog og en udgivelsesreception. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 17.500 kr., fordi lokaludvalget vil sprede anvendelsen af sine midler.
-
At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Kammerensemblet Eskær Trioen på en ansøgning om 15.000 kr. til tre koncerter i Nordatlantens Brygge i perioden d. 27.-29. juni 2023. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at aktiviteten ikke er tilstrækkeligt forankret i lokalområdet og med at udgifterne ikke er foreneligt med, hvad lokaludvalget vil prioritere sine puljemidler til.
-
At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til en borger på en ansøgning om 15.000 kr. til afvikling af en koncert i Christianshavn Beboerhus d. 9. juni 2023. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at aktiviteten ikke er tilstrækkeligt forankret i lokalområdet og med at udgifterne ikke er foreneligt med, hvad lokaludvalget vil prioritere sine puljemidler til.
-
At Christianshavns Lokaludvalg giver Juul Frost Arkitekter tilsagn om 15.000 kr. til byrumsværket Bindings Werk, som skal placeres ved ankomstarealerne til Refshaleøen i perioden 14. april - 14. september 2023.
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget fire ansøgninger om støtte.
Løsning
1. UNGE ORD fra CHRISTIANSHAVN: Udgivelse af bog
Foreningen Inspiratorium søger samlet om 9.000 kr. til udgivelse af en bog, produktion af en lydbog og en udgivelsesreception. Aktiviteterne finder sted i perioden april - juni 2023.
Bogen skal udgives med tekster skrevet af unge fra Christianshavn. Der planlægges, at 10-12 unge christianshavnere i alderen 15-25 år vil engagere sig i skrivearbejdet.
Formålet med bogen er at give de unge en stemme på Christianshavn og løfte de unge bidragsyders sociale kapital i lokalsamfundet. Derudover er formålet at give de mere indadvendte og sensitive unge en udtryksplatform, som ikke indeholder høj musik, store menneskemængder og konkurrenceelementer.
Bogen trykkes i hardback og distribueres som CommunityCopy tilgængelig og gratis for alle.
Foreningen ønsker at udvide projektet med en lydbog, så alle generationer uanset læseevner kan lytte med. Dertil ønsker de også at sprede budskabet om bogen med en udgivelsesreception.
Ansøger søger primært om 9.000 kr. til produktion og udgivelse af bogen Unge Ord fra Christianshavn. Der regnes med et oplag på 100 bøger.
Støtten fra lokaludvalget vil blive brugt til materialer, tryk og honorarer til ekstern aktør for design og korrektur ifm. Udgivelse af bogen.
Sekundært søger de om yderligere 6.500 kr. til produktion af bogen som lydbog, samt 2.000 kr. til en udgivelsesreception, som skal foregå i Christianshavns Beboerhus. Den sekundære støtte fra lokaludvalget vil blive brugt til leje af lydstudie, honorar til ekstern aktør ifm. produktion af lydbog samt forplejning i forbindelse med bogudgivelsesreception.
Ansøger har udviklet konceptet CommunityCopies, hvor bøgerne med silkesnor bindes fast til borde og stole på skoler, caféer og venteværelser på offentlige institutioner og private virksomheder. Ansøger har til sekretariatet oplyst, at de søger tilladelse om at hænge bøgerne op de forskellige steder.
Ansøger har desuden oplyst til sekretariatet, at medfinansiering sker som frivillige timer lagt af projektets koordinatorer.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.
Anbefaling fra arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
Arbejdsgruppen anbefaler at bevillige 15.500 kr.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver Foreningen Inspiratorium tilsagn om 15.500 kr. til udgivelse af en bog, produktion af en lydbog og en udgivelsesreception. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 17.500 kr., fordi lokaludvalget vil sprede anvendelsen af sine midler.
2. Klassiske koncerter i Nordatlantens Brygge
Kammerensemblet Eskær Trioen søger om 15.000 kr. til tre koncerter i Nordatlantens Brygge i perioden d. 27.-29. juni 2023.
Trioen optræder i et kombineret klavertrio og -kvartet-program med flere gæsteoptrædener fra bl.a. Poseidon Kvartetten.
Formålet med koncerterne er at styrke kulturlivet/musiklivet på Christianshavn. Ansøger ønsker at udbrede den klassiske musikgenre kammermusik på et højt niveau med rutinerede og professionelle musikere.
Koncerterne er et samarbejde med Nordatlantens Brygge, som stiller lokale til rådighed, agerer vært og står for billetsalget.
Støtten fra lokaludvalget skal bruges til honorarer, annoncer eller leje og transport af flygel.
Det samlede udgiftsbudget er på 79.000 kr., hvoraf ansøger har søgt om i alt 41.500 kr. fra andre fonde. Derudover forventer de samlet at sælge 150 billetter, som hver koster 150 kr. I prisen indgår et glas vin.
Ansøger har til sekretariatet oplyst, at medfinansiering sker som frivillige timer ifm. koordinering og planlægning af arrangementet.
Sekretariats bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten med en underskudsgaranti.
Anbefaling fra arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
Arbejdsgruppen anbefaler et afslag på ansøgningen, da det ikke bedømmes til at være tilstrækkeligt forankret i lokalområdet. Desuden er udgifterne ikke foreneligt med hvad arbejdsgruppen vil prioritere sine puljemidler til.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Kammerensemblet Eskær Trioen på en ansøgning om 15.000 kr. til tre koncerter i Nordatlantens Brygge i perioden d. 27.-29. juni 2023. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at aktiviteten ikke er tilstrækkeligt forankret i lokalområdet og med at udgifterne ikke er foreneligt med, hvad lokaludvalget vil prioritere sine puljemidler til.
3. Koncert i Christianshavn Beboerhus med Moonfish Manifest Orkester
En borger søger om 15.000 kr. til afvikling af en koncert i Christianshavn Beboerhus d. 9. juni 2023.
Moonfish Manifest giver en koncert, som blander jazz, kompositionsmusik og dreampop. Koncerten efterfølges af et DJ-sæt, der giver mulighed for social mingling og dialog mellem publikum.
Kernemålgruppen for koncerten er de 25-45 årige, men koncerten er åben for alle nysgerrige og musikinteresserede. Ansøger forventer, at 10% af publikum er kørestolbrugere; derfor valget af Beboerhuset, hvor der i følge ansøgeren findes nem kørestolsadgang.
Aktiviteten er i samarbejde med Christianshavn Beboerhus, som leverer afvikler og lydmand.
Udgiftsbudgettet er på 25.646 kr. Der regnes med indtægter for 15.000 kr. ved siden af det beløb, der er søgt lokaludvalget om støtte om.
Støtten fra lokaludvalget skal gå til musikerhonorarer og musikerforplejning.
Der er derudover søgt støtte fra Danskmusikerforbund og Koda, og der forventes en samlet entreindtægt på 5.000 kr. Entré: Ca. 100 kr.
Sekretariatets bemærkninger
De samlede indtægter, som ansøgeren regner med, overstiger de udgifter, som ansøgeren regner med.
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter koncerten med en underskudsgaranti.
Anbefaling fra arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
Arbejdsgruppen anbefaler et afslag på ansøgningen, da det ikke bedømmes til at være tilstrækkeligt forankret i lokalområdet. Desuden er udgifterne ikke foreneligt med hvad arbejdsgruppen vil prioritere sine puljemidler til.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til en borger på en ansøgning om 15.000 kr. til afvikling af en koncert i Christianshavn Beboerhus d. 9. juni 2023. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at aktiviteten ikke er tilstrækkeligt forankret i lokalområdet og med at udgifterne ikke er foreneligt med, hvad lokaludvalget vil prioritere sine puljemidler til.
4. Bindings Werk - et byrumsværk på Refshaleøen
Juul Frost Arkitekter søger om 15.000 kr. til byrumsværket Bindings Werk, som skal placeres ved ankomstarealerne til Refshaleøen i perioden 14. april - 14. september 2023.
Værket består af fem elementer i samspil. Et af elementerne er Pionerskoven, som består af ca. 35 flytbare birketræer i plantekasser fremstillet af genanvendt træ. Ansøgeren oplyser, at Pionerskoven er en postindustriel landskabstype, som man kan genfinde flere steder på Refshaleøen, med træer, der planter sig selv og indtager området.
Udstillingen skal være et midlertidigt byrum, og træerne placeres på tværs af projektarealets plæner.
Plantekasserne bliver og giver mulighed for at formidle historie og arkitektur på kasserne. På nogle af træerne vil der blive monteret fuglehuse for at skabe mulighed for at få flere af naturens liv og lyde ind.
Pionerskoven vil forblive på Refshaleøen med henblik på at finde anvendelse som 'mobil skov' til grønt-markeder og events. Enkelte trækasser kan efter udstillingsperioden også tilbydes til andre byrum.
Værket udføres med Refshaleøens Ejendomsselskab som samarbejdspartner og økonomisk bidragsyder. Derudover vil foreningen Grønt Marked blive en del af samarbejdet omkring brugen af pionerskoven.
Støtten fra lokaludvalget skal bruges til indkøb af træer og plantekasser samt materialer til at trykke tekst.
Sekretariats bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.
Anbefaling fra Miljøgruppen
Arbejdsgruppen anbefaler at bevillige det ansøgte beløb 15.000 kr.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver Juul Frost Arkitekter tilsagn om 15.000 kr. til byrumsværket Bindings Werk, som skal placeres ved ankomstarealerne til Refshaleøen i perioden 14. april - 14. september 2023.
Økonomi
Lokaludvalget har afsat en ramme på 181.510 kr. af 2023-puljen til puljeansøgninger. Foreløbig har lokaludvalget disponeret for 81.700 kr. af rammen. Hvis lokaludvalget følger indstillingerne, vil der være disponeret yderligere 30.500 kr. af rammen.
Videre proces
Sekretariatet orienterer ansøgerne om lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.
Beslutning
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Foreningen Inspiratorium tilsagn om 15.500 kr. til udgivelse af en bog, produktion af en lydbog og en udgivelsesreception. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 17.500 kr., fordi lokaludvalget vil sprede anvendelsen af sine midler.
-
Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Kammerensemblet Eskær Trioen på en ansøgning om 15.000 kr. til tre koncerter i Nordatlantens Brygge i perioden d. 27.-29. juni 2023. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at aktiviteten ikke er tilstrækkeligt forankret i lokalområdet og med at udgifterne ikke er foreneligt med, hvad lokaludvalget vil prioritere sine puljemidler til.
-
Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til en borger på en ansøgning om 15.000 kr. til afvikling af en koncert i Christianshavn Beboerhus d. 9. juni 2023. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at aktiviteten ikke er tilstrækkeligt forankret i lokalområdet og med at udgifterne ikke er foreneligt med, hvad lokaludvalget vil prioritere sine puljemidler til.
-
Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Juul Frost Arkitekter tilsagn om 15.000 kr. til byrumsværket Bindings Werk, som skal placeres ved ankomstarealerne til Refshaleøen i perioden 14. april - 14. september 2023.