Åben spørgetid
Under dette punkt har tilhørerne mulighed for at komme med forslag og stille spørgsmål til lokaludvalget. Der er afsat op til en halv time til spørgetiden. Når der ikke er flere spørgsmål, begynder lokaludvalgets ordinære møde.
Beslutning
Lederen af Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, Marianne Spang, og seks amerikanske studerende orienterede om deres projekt om måling af partikelforurening på Christianshavn. De er interesseret i at samarbejde med lokaludvalget og efterlyste lokal viden om busslusen på Prinsessegade. Interesserede lokaludvalgsmedlemmer kan tage kontakt til Miljøpunkt Indre By-Christianshavn for dialog m.m. med de studerende.
___________________________________________________________________________________________
En repræsentant for WallnerWeiss orienterede om arbejdet med at udvikle et multifunktionelt kunstcenter på Papirøen og om samarbejdet med kommunen og lokaludvalget om projektet. Der er afsat 4.000 m2 på Papirøen til formålet. Det er tænkt som et mødested, der også indeholder et profilbibliotek. Det kan fx indeholde koncerter og udstillinger. Det skal have en stor spændvidde og samtidig fungere i sammenhæng med sine omgivelser. Stedet skal give noget til byen. Man skal kunne benytte det uden betaling. Kultur- og Fritidsudvalget bakker op om projektet. WallnerWeiss har oprettet en forening, der arbejder på at skaffe fondspenge til byggeriet. Kultur- og Fritidsforvaltningen er i gang med at undersøge mulighederne for driftsfinansiering. Men derudover skal der andre indtægtskilder til.
Finn Mogensen foreslog, at man henter inspiration fra Dokk1 i Århus.
Lotte Barfod ønskede held og lykke med det videre arbejde.