Mødedato: 29.01.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Ungebydelsplan for Christianshavn

Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte den foreløbige ungebydelsplan for Christianshavn.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter den foreløbige ungebydelsplan for Christianshavn, som Børne- og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet. Kommentarerne, som lokaludvalget måtte have til planen, sender sekretariatet til Børne- og Ungdomsforvaltningen sammen med kommentarerne, som borgerne måtte have til sagen på Christianshavnermødet den 4. februar 2014.

Problemstilling

Sekretariatet deltog i september 2013 i et møde om ungebydelsplaner for Indre By, Christianshavn og Østerbro, som Børne- og Ungdomsforvaltningen stod for. Foruden sekretariatet deltog bl.a. medarbejdere fra børne- og ungeinstitutioner samt kulturinstitutioner i bydelene. Medio december 2013 sendte forvaltningen en foreløbig ungebydelsplan for Indre By til sekretariatet med mulighed for at kommentere på materialet. Se bilaget.

Ungebydelsplanen fokuserer på en heldhedsorienteret indsats på lokalt niveau via tværgående samarbejde omkring de unge på 15-25 år med udgangspunkt i eksisterende ressourcer. Planen skal senere behandles politisk.

Forvaltningen oplyser, at man i øjeblikket er i gang med en analyse af fritidslivet set i lyset af den nye folkeskolereform, som man vil orientere om senere.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter sagen med borgerne på Christianshavnermødet den 4. februar 2014. Drøftelsen kan tage udgangspunkt i de kommentarer, som lokaludvalget måtte have til sagen i lokaludvalgsmødet den 29. januar 2014.

Økonomi

Intet.

Videre proces

De bemærkninger, som lokaludvalget måtte have til sagen, sender sekretariatet til Børne- og Ungdomsforvaltningen sammen med de bemærkninger, som borgerne  måtte komme med på Christianshavnermødet den 4. februar 2014.
BILAG:
Ungebydelsplan for Christianshavn

Beslutning

Lokaludvalget drøftede den foreløbige ungebydelsplan for Christianshavn. Der var følgende bemærkninger:
  • Lokaludvalget ønsker at henvise til bydelsplanen for Christianshavn 2013, da der er flere projekter om unge:
    • Projektforslag 6: Vilde liv-projekt er en god ramme til håndtering af problemet med unge, der driver omkring på dele af Christianshavn udenfor Christiania
    • Projektforslag 11: Være- og værksteder for unge i eksisterende lokaler
    • Projektforslag 12: Musikundervisning for unge
    • Projektforslag 13: Undersøge behov for yderligere kapacitet til Christianshavns skoler
    • Projektforslag 14: Ungehus, bl.a. med adgangsgivende kurser til forskellige erhverv
Til top