Mødedato: 29.01.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Orientering fra arbejdsgrupperne mv.

Christianshavns Lokaludvalg drøfter aktuelle sager på baggrund af en orientering fra arbejdsgrupperne mv.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1. at Christianshavns Lokaludvalg tager arbejdsgruppernes orientering om deres virke siden seneste møde i lokaludvalget til efterretning.

Problemstilling

Lokaludvalget drøfter aktuelle sager på bagrund af en orientering fra arbejdsgrupperne mv.

Løsning

Arbejdsgrupperne mv. orienterer om deres virke siden seneste møde i lokaludvalget.

Arbejdsgruppen for Teknik, Miljø og Havnen
- Aktuelt

Arbejdsgruppen om Christiansholm
- Aktuelt

Følgegruppen vedr. Krøyers Plads
- Aktuelt

Arbejdsgruppen for Kultur, Skole og Fritid
- Aktuelt

Arrangørgruppen vedr. Christianshavnerdagen
- Aktuelt

Info-gruppen
- Aktuelt

Arbejdsgruppen for Sociale forhold, Sundhed og Omsorg
- Aktuelt

Arbejdsgruppen for Christianshavn-Christiania
- Aktuelt

Arbejdsgruppen for Christianshavns Torv
- Aktuelt

Alladin-gruppen (Burmeistergade, busslusen på Holmen)
- Aktuelt

Følgegruppen vedr. institutionsbyggeriet på Trekantsgrunden
- Aktuelt 

Følgegruppen vedr. multihallen
- Aktuelt

Det lokale miljøarbejde
- Aktuelt

Arbejdsgruppen for mangfoldighed i det sydlige Christianshavn
- Aktuelt

Økonomi

Intet.

Videre proces

Arbejdsgrupperne holder møde med jævne mellemrum.

Beslutning

Arbejdsgruppen for Teknik, Miljø og Havnen
Jane Lytthans oplyste, at Kirsten V. Andersen havde inviteret Nils Vest til et møde med arbejdsgruppen om planerne om en cykelsti på Christiania, men desværre var han ikke mødt frem.

Gunnar Bloch Petersen orienterede om processen vedr. havnen og ulovligt placerede fartøjer, broer mm.og fortalte, at han forventer en afgørelse på sagen inden sommer. 

Vedrørende renhold/ny affaldsordning oplyste Poul Cohrt, at han har forhørt sig herom mange gange hos Teknik- og Miljøforvaltningen uden at få et svar.

Det blev forslået, at Miljøpunktet skal anskueliggøre, hvordan det fremtidige renhold bliver i praksis og hvad det betyder for den enkelte borger.

Lokaludvalget bad formanden melde tilbage til Teknik- og Miljøforvaltningen, at formidlingen vedrørende ny affaldsordning er mangelfuld.

Arbejdsgruppen om Christiansholm
Ulla Skovvart oplyste, at arbejdsgruppen har lavet en brochure om Christianshavns ønsker til fremtiden for Christiansholm/Papirøen. Den kommer ud til forskellige medier og skal husstandsomdeles.Arbejdsgruppen har holdt møde med lejeren af Papirøen, Klaus Kastbjerg, hvor han fik brochuren.


Følgegruppen vedr. Krøyers Plads
Poul Cohrt oplyste, at der er møde 18. februar.

Arbejdsgruppen for Kultur, Skole og Fritid
Ruth Plovgaard oplyste, at næste Christianshavnermøde holdes tirsdag den 4. februar. Emnet er om skoleforholdene på Christianshavn og borgmester Pia Allerslev, samt repræsentanter fra skolebestyrelsen og en elevrepræsentant sidder i panelet sammen med lokaludvalgsmedlem Asbjørn Kaasgaard.

Christianshavnermødet afholdes på Christianshavns Skole.

Arrangørgruppen vedr. Christianshavnerdagen
Arrangørgruppen har endnu ikke holdt møde i år.

Info-gruppen
Jette Philipsen fortalte, at de har arbejdet med nytårskuren. Derudover har gruppen lavet en pressemeddelelse for brochuren om Papirøen, som sendes af sted ift. presselisten. Sekretariatet sørger for at sende pressemeddelelsen af sted.

Arbejdsgruppen for Sociale forhold, Sundhed og Omsorg
Ruth Lønskov oplyste, at de har holdt møde omkring høringssvaret vedr. den kollektive trafik i forhold til ældre og gangsbesværede.

Poul Cohrt orienterede om, at der er kommet en ny kontaktperson i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Det er lokalområdechefen Dorte Dahl, der har det daglige ansvar for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens driftsenheder. Det er på baggrund af et ønske om at styrke dialogen mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og lokaludvalgene.

Derudover vil forvaltningen også styrke dialogen på politikerniveau og vil fremover holde et årligt møde mellem Sundheds- og Omsorgsborgmester Ninna Thomsen og lokaludvalgsformændene.


Arbejdsgruppen for Christianshavn-Christiania
Richard Lee Stevens oplyste, at det har været en fantastisk og interessant oplevelse for christianitterne i denne uge, hvor Christiania har været lukket. Der er stort fremmøde til de mange møder, der holdes og der er god stemning og fornyet energi i møderne. Der sker forskellige ting på møderne og der drøftes blandt andet nye ideer til, hvordan Christiania kan se ud i fremtiden boligmæsigt og ift. forskønnelse af pladser.

Arbejdsgruppen for Christianshavns Torv
Jane Lytthans orienterede om, at hun også har modtaget en mail fra deres faste kontaktperson i Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende udskydelse af gravearbejdet på torvet i forbindelse med Eurovision. Den faste kontaktperson går af og der kommer en ny projektleder på Torveprojektet.

Derudover orienterede Jane Lytthans om Københavns Kommunes belysningsmasterplan. Kommunen holdt et møde 9. januar 2014 for alle lokaludvalg, hvor de orienterede om processen. Der skal bl.a udskiftes 20.000 gadelys i hele København. Fra 15. januar til 15. februar 2014 kan alle melde ind til kommunen, hvor lyset skal ændres. Her skal man forholde sig til trafiksikkerheden og trygheden. Dette er 1. fase. Den 14. februar mødes de udpegede fra Christianshavns Lokaludvalg (Jane Lytthans, Poul Cohrt, Linda Mathiesen og Julius Lund) med kommunen for at gennemgå ideer til 1. fase. Jane Lytthans oplyste, at hun har skrevet en artikel om belysningsmasterplanen i denne udgave af Christianshavneren og at sekretariatet, har oprettet en side på lokaludvalgets hjemmeside, hvor borgerne  kan give sine input til belysningen.

Den 5. marts 2014 holder lokaludvalget Christianshavnermøde om belysningen. Til marts er kommunen nået til fase 2, som omhandler den mere kunsteriske og eventprægede belysning. 

Følgegruppen vedr. institutionsbyggeriet på Trekantsgrunden
Poul Cohrt oplyste, at det ikke har været muligt at aftale et nyt møde i følgegruppen. Lokaludvalget bad ham skrive en henvendelse til Børne- og Ungdomsborgmesteren om at få en status/orientering om hvad der sker på Trekantgrunden.

Arbejdsgruppen for mangfoldighed i det sydlige Christianshavn
Poul Cohrt orienterede om arbejdsgruppens forrige møde, hvor det blev oplyst, at politiet ikke må udlevere politiets kriminalstatistik vedr. området, men at lokaludvalget kan se den, hvis lokaludvalget skriver til politiet herom. Din Betjent fortalte dog, at området ikke var specielt belastet. På grund af igangværende omorganisering i Københavns Politi ved man ikke om 'Din Betjent'-ordningen fortsætter.

Arbejdsgruppen ønsker at iværksætte tryghedsvandringer i området.

Fedtekælderen er stadig plaget af en del rudeknusninger. Arbejdsgruppen har spurgt politiet om videoovervågning, men mangler svar herpå. Ssekretariatet rykker herfor. Der skal gennemføres en borgerinddragelse inden videoovervågning kan sættes i værk.

Derudover oplyste Poul Cohrt, at Fedtekælderen fortsætter sine brugermøder med tolk.

Arbejdsgruppens næste møde er 6. maj 2014, kl.16.30.
Til top