Mødedato: 29.01.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Interesseområder på opstillingsmødet

Der skal være nyvalg til lokaludvalget den 6. marts 2014. Det foregår på et opstillingsmøde, hvor de tilmeldte deltagere skal tilkendegive hvilke interesseområder, de virker indenfor. Det afgående Christianshavns Lokaludvalg skal foreslå opstillingsmødet hvilke interesseområder, opstillingsmødet kan tage udgangspunkt i.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender forslaget til interesseområder på opstillingsmødet 2014, der fremgår af løsningsafsnittet.

 

Problemstilling

Der skal være nyvalg til lokaludvalget den 6. marts 2014. Det foregår på et opstillingsmøde, hvor de tilmeldte deltagere skal tilkendegive hvilke interesseområder, de virker indenfor. Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte hvilke interesseområder, opstillingsmødet skal tage udgangspunkt i.

Lokaludvalget drøftede sagen i sit møde den 18. december 2013, hvorpå man besluttede at udsætte den til lokaludvalgsmødet den 29. januar 2014.

Løsning

Som det ser ud nu, tildeles de otte partier i Borgerrepræsentationen en plads hver i lokaludvalget, mens opstillingsmødet skal vælge 15 medlemmer til lokaludvalget.På opstillingsmødet skal de tilmeldte foreningsrepræsentanter placere sig i interesseområder, de virker inden for.

Det afgående lokaludvalg kan på opstillingsmødet fremlægge et forslag til fordeling af pladser på interesseområder og dermed valggrupper, samt antal repræsentanter, hver valggruppe skal have i det nye lokaludvalg.

Udgangspunktet
Opstillingsmødet vælger selv sine interesseområder og antal repræsentanter, hver valggruppe skal have i det nye lokaludvalg. Man kan eksempelvis bruge følgende vejledende model til fordeling jf. regulativ for lokaludvalg:


  • Frivillige organisationer, som laver frivilligt socialt arbejde.
  • Brugerbestyrelser på skoleområdet.
  • Brugerbestyrelser på idrætsområdet.
  • Brugerbestyrelser på ældreområdet.
  • Brugerbestyrelser på daginstitutionsområdet.
  • Brugerbestyrelse i fritids- og ungdomsklubber.
  • De almene boligforeninger i bydelen.
  • Grundejerforeninger i bydelen
  • Den lokale handelsstandsforening.
  • Lokale flygtninge- og indvandrerforeninger.

Formanden mener ikke, at denne model afspejler interessernepå Christianshavn.

Interesseområderne i 2010
Opstillingsmødet i 2010 skulle vælge 16 medlemmer til lokaludvalget. Man besluttede følgende sammensætning af lokaludvalget:
4 repræsentanter for boligområdet
3 repræsentanter for kulturområdet
3 repræsentanter for frivilligt socialt arbejde og ældreområdet
4 repræsentanter for bydelsgrupper og havnen
2 repræsentanter for unge-, uddannelse-, idræts- og fritidsområdet.

Formanden mener, at denne sammensætning ganske godt dækker interesserne på Christianshavn.

Forslag til interesseområder på opstillingsmødet i 2014
Ikke desto mindre foreslår formanden, at lokaludvalget gør det nemt for opstillingsmødet ved at samle antallet af interesseområder i tre brede områder, inspireret af navnene på arbejdsgrupperne, der har repræsentation i Forretningsudvalget. Dermed vil der være få, men store valggrupper på opstillingsmødet.

Formanden foreslår følgende interesseområder og antal repræsentanter i det nye lokaludvalg:
6 repræsentanter for kultur-, skole- og fritidsområderne
7 repræsentanter for trafik-, miljø- og havnen/kanalerne-området
2 repræsentanter for social-, sundheds- og omsorgsområdet.

Økonomi

Opstillingsmødet betales af sekretariatsmidler.

Videre proces

Fristen for tilmelding til opstillingsmødet er den 27. januar 2014. Opstillingsmødet holdes den 6. marts 2014 kl. 19-22 i Hal C.

Tidligere har det været fremme, at sekretariatet vil holde et informationsmøde den 27. februar for de tilmeldte for at orientere om reglerne for valg til lokaludvalget. Mødet holdes ikke. I stedet de tilmeldte blive inviteret til at komme til Hal C den 6. marts kl. 18.00 og uformelt blive informeret om reglerne for opstillingsmødet. Samtidig vil de tilmeldte få lehlighed til at præsentere sig for hinanden. Seancen forud for opstillingsmødet indbefatter et let måltid for de tilmeldte.

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at foreslå interesseområderne fra 2010 i opstillingsmødet 6. marts 2014 med de tillempelser, der må komme i selve opstillingsmødet.
Til top