Mødedato: 29.01.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Åben idékonkurrence om Papirøen/Christiansholm

Grundejeren By & Havn inviterer til åben idékonkurrence om et midlertidigt byrum på Papirøen/Christiansholm i samarbejde med udviklingsselskabet Christiansholms Ø ApS, tegnestuen Cobe og konsulentvirksomheden Carlberg/Christensen. Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte den udskrevne konkurrence.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter idékonkurrencen om et midlertidigt byrum på Papirøen/Christiansholm, som grundejeren By & Havn sammen med udviklingsselskabet Christiansholms Ø ApS, tegnestuen Cobe og konsulentvirksomheden Carlberg/Christensen har udskrevet.

Problemstilling

I Politiken 21. januar 2014 kunne man læse, at grundejeren af Papirøen/Christiansholm, By & Havn, inviterer til åben idékonkurrence om et midlertidigt byrum på Papirøen/Christiansholm i samarbejde med udviklingsselskabet Christiansholms Ø ApS, tegnestuen Cobe og konsulentvirksomheden Carlberg/Christensen. Konkurrencen hedder 'Share the view'. Konkurrenceområdet er det sydvestvendte hjørne af kajen på Papirøen - et areal på ca. 100 kvadratmeter.

I konkurrenceopdraget står, at ideen skal bidrage til at synliggøre øen, byde besøgende velkommen og fungere som et mødested på øen og der skal være fokus på, hvordan man bedst deler udsigten med hinanden og resten af byen. Alt på Papirøen er på midlertidig basis, da øen skal byudvikles fra 2018.

Der er sat 150.000 kroner af til at realisere vinderforslaget. Derudover præmieres vinderen med et kontantbeløb på 20.000 kroner, 2. præmien honoreres med 5.000 og 3. præmien med 2.500 kroner.

Konkurrencen løber frem til 16. februar kl. 23:59

Se konkurrenceoplæg og retningslinjer i bilag.

Løsning

Christianshavns Lokaludvalg drøfter idékonkurrencen om et midlertidigt byrum på Papirøen/Christiansholm, som grundejeren By & Havn sammen med udviklingsselskabet Christiansholms Ø ApS, tegnestuen Cobe og konsulentvirksomheden Carlberg/Christensen har udskrevet.

Økonomi

Ingen.

Beslutning

Drøftet.

Ulla Skovvart oplyste, at hun havde været til et kick-off møde om konkurrencen, hvor der havde været mange fremmødte.Hun oplyste, at arealet som konkurrencen omfatter, er 9x12 kvm.
Til top