Mødedato: 28.11.2012, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34
Medlemsforslag om at Københavns Kommune overtager den statslige ejede del af Christianshavns Voldanlæg
Christianshavns Lokaludvalg skal tage stilling til et medlemsforslag om at foreslå overborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren, at Københavns Kommune overtager den statslige ejede del af Christianshavns Voldanlæg.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkendter brevet til overborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren om at kommunen skal overtage Christianshavns voldanlæg fra staten, som fremgår af afsnittet "Problemstilling".
Problemstilling
Asbjørn Kaasgaard og Julius Lund har foreslået, at lokaludvalget skriver følgende til overborgmester Frank Jensen og teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal:
"Christianshavns Lokaludvalg afholdt onsdag d. 7. november 2012 et borgermøde om voldanlæggenes fremtid. Mødet var usædvanlig velbesøgt, og mange af de tilstedeværende borgere ytrede sig om emnet.
Panelet bestod af Lykke Leonardsen fra Center for Park og Natur, Peder Agger fra Christianias Fondsbestyrelse, Louise Gehl fra Christianias gartnergruppe samt Ove Løbner fra Danmarks Naturfredningsforening. Vi havde også opfordret Statens Bygningsstyrelse til at sende en medarbejder. Men man undskyldte sig med, at man ikke havde tid.
Det fremgik af Lykke Leonardsens og Peder Aggers indlæg, at Københavns Kommune og Christianias Fondsbestyrelse nærmest havde identiske plejeplaner, hvad angår Christianias voldanlæg, hvilket glædede både de fremmødte borgere og Christianshavns Lokaludvalg. Vi har nemlig næret en del bekymring, fordi vi har haft grund til at antage, at Bygningsstyrelsen har arvet Slots- og Ejendomsstyrelsens plan for en hårdhændet genopretning af Christianias voldanlæg med det formål at gøre det til noget i retning af et militærhistorisk museum, hvorved den halvvilde natur på volden ville gå tabt. Men da der manglede en repræsentant for Bygningsstyrelsen i panelet, kunne vi desværre ikke få at vide, hvorvidt Staten har ændret sin holdning på dette område, siden forhandlingerne mellem Christiania og Staten om voldanlæggenes fremtid strandede for en del år siden.
På baggrund af debatten på borgermødet vil Christianshavns Lokaludvalg foreslå Københavns Kommune at overtage Christianias voldanlæg fra Staten med de forpligtelser, som fremgår af Christianialoven, således at der bliver en fælles plejeplan for hele Voldanlægget .
En yderligere vigtig begrundelse for vores forslag er, at vi har grund til at antage, at Kommunen nemmere end Staten vil være i stand til at nå til forståelse med Christianias Fondsbestyrelse om en fælles plejeplan for Christianias voldanlæg.
Med venlig hilsen
Poul Cohrt,
formand
Kopi til Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Christiania Fonden, Bygningsstyrelsen, og Danmarks Naturfredningsforening."

Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget godkender brevet, der fremgår af afsnittet "Problemstilling".
Økonomi
Intet.
Videre proces
Når lokaludvalget har godkendt brevet, sender sekretariatet det til overborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren.
Beslutning
Godkendt.