Orientering fra arbejdsgrupperne
Christianshavns Lokaludvalg drøfter aktuelle sager på baggrund af en orientering fra arbejdsgrupperne.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller,
1. at Christianshavns Lokaludvalg tager arbejdsgruppernes orientering om deres virke siden sidste møde i lokaludvalget til efterretning.Problemstilling
Lokaludvalget drøfter aktuelle sager på baggrund af en orientering fra arbejdsgrupperne.
Løsning
Arbejdsgrupperne mv. orienterer om deres virke siden seneste møde i lokaludvalget.
Arbejdsgruppen for Teknik, Miljø og Havnen
- Aktuelt
Arbejdsgruppen om Papirøen
- Aktuelt
Følgegruppen vedr. Krøyers Plads
- Aktuelt
Arbejdsgruppen for Kultur, Skole og Fritid
- Aktuelt
Arrangørgruppen vedr. Christianshavnerdagen
- Aktuelt
Info-gruppen
- Aktuelt
Arbejdsgruppen for Sociale forhold, Sundhed og Omsorg
- Aktuelt
Arbejdsgruppen for Christianshavn-Christiania
- Aktuelt
Arbejdsgruppen for Christianshavns Torv
- Aktuelt
Alladin-gruppen (Burmeistergade, Prinsessegade, busslusen på Holmen)
- Aktuelt
Følgegruppen vedr. multihallen
- Aktuelt
Følgegruppen vedr. Den Blå Rute
- Aktuelt
Det lokale miljøarbejde
- Aktuelt
Sikker By-netværket under Økonomiforvaltningen
- Aktuelt
Økonomi
Videre proces
Beslutning
Arbejdsgruppen for Teknik, Miljø og Havnen
Kirsten V. Andersen oplyste, at arbejdsgruppen har arbejdet med trafiksaneringen i Prinsessegade og renholdelsespolitik.
Poul Cohrt oplyste, at han og de fra arbejdsgruppen, der har mulighed for det, mødes med Center for Renhold den 7. december kl. 15.00.
Arbejdsgruppen om Papirøen
Erling Ekegren oplyste, at arbejdsgruppen har haft møde med By & Havn, som ingen konkrete planer har for Papirøen. Derimod ønsker de at genudleje de nuværende bygninger på øen frem til 2017/2018 til byrelaterede formål, da der først kommer ændringer fra 2018.
Øen vil blive drevet på markedsmæssige vilkår. Arbejdsgruppen er i løbende dialog med By & Havn. På Christianshavnermødet den 5. december 2012 om Papirøen vil der komme tre bud på konkrete ideer til, hvad øen kan bruges til, samt et oplæg om, hvad den kan bruges til frem til 2017/2018.
Følgegruppen vedr. Krøyers Plads
Poul Cohrt oplyste, at salget af lejligheder går godt. Kun få udnytter den manglende bopælspligt. Byggeriet går i gang til foråret. Følgegruppen mangler et medlem.
Arbejdsgruppen for Kultur, Skole og Fritid
Ruth Plovgaard oplyste, at meget få havde deltaget i et brugermøde på Christianshavns Bibliotek.
Bibliotekets åbningstid udvides, så der fremover også er åbent om formiddagen, men uden publikumsbetjening.
Info-gruppen
Poul Cohrt takkede INFO-gruppen for et vellykket juletræsarrangement den 25. november 2012. Han oplyste, at enkelte børnefamilier ikke havde ventet en politisk tale i forbindelse med juletræstændingen.
Arbejdsgruppen for Christianshavn-Christiania
Richard Lee Stevens oplyste, at Christiania får en netavis, som kobles på området hjemmeside www.christianiaooo.dk.
Endvidere, at Christianias sundhedshus har haft besøg af overborgmester Frank Jensen og socialborgmester Mikkel Warming, som havde givet udtryk for, at sundhedshuset også bør være for de ældre udenfor Christiania.
Endelig oplyste Richard Lee Stevens, at der er opført 5 nye huse på Christiania og at der er en god dialog med kommunen om nyt byggeri gennem Christianias Teknisk Forvaltning og et nyt sekretariat på Christiania.
Arbejdsgruppen for Christianshavns Torv
Poul Cohrt oplyste, at der har været et formøde mellem medlemmerne af Torvegruppen og Forretningsudvalget forud for deres møde den 29. november 2012 med Teknik- og Miljøforvaltningen om Christianshavns Torvs fremtidige udformning.
Asbjørn Kaasgaard tilkendegav, at han mener, at Torvegruppen kan håndtere mødet med Teknik- og Miljøforvaltningen uden Forretningsudvalgets deltagelse, da alle ser ens på, hvad man ønsker af mødet med Teknik- og Miljøforvaltningen.
Alladin-gruppen (Burmeistergade, Prinsessegade, busslusen på Holmen)
Julius Lund oplyste, at gruppen påtænker at holde en demonstration i 2013.
Følgegruppen vedr. multihallen
Dan Sørensen oplyste, at gruppen holder møde med forvaltningen om Christianshavnermødet i februar om anvendelsen af multihallen.
Følgegruppen vedr. Den Blå Rute
Michael Lerche Nielsen og Gunnar Bloch-Pedersen oplyste, at de vil rykke Teknik- og Miljøforvaltningen for anlæg af slidsker ved Værftsbroen.
Det lokale miljøarbejde
Kirsten V. Andersen oplyste, at der er mulighed for at lægge tag med græs, hvis tagets hældning er tilpas er max. 30*.
Sikker By-netværket under Økonomiforvaltningen
Poul Cohrt oplyste, at der er møde i januar.