Mødedato: 28.11.2012, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Budget for lokaludvalgets puljemidler i 2013

Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte et budget for 2013-puljemidlerne.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender budgettet for 2013-puljemidlerne, der fremgår af økonomiafsnittet.
  2. at Christianshavns Lokaludvalg meddeler Indre By Lokaludvalg og Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, at Christianshavns Lokaludvalg bidrager med 100.000 kr. til det lokale miljøarbejde i 2013, jf. årsplanen.

Problemstilling

Økonomiforvaltningen har meddelt, at Christianshavns Lokaludvalgs 2013-pulje er på 564.000 kr.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget godkender budgettet, der fremgår af økonomiafsnittet. Budgetforslaget er udtryk for, at lokaludvalget i det kommende år vil

  •  holde det lokale miljøarbejde på det nuværende niveau

  •  prioritere skarpt mellem puljeansøgningerne

  •  fortsætte de årlige traditioner med Nytårskur, Christianshavnerdagen, uddeling af Havnens Pris og Juletræ på Torvet

  •  fortsætte Christianshavnermøderne på samme måde som i år, men med et mindre annoncebudget

  •  opprioritere borgerdialogen, bl.a. med flere interaktive elementer på lokaludvalgets hjemmeside og facebookside, samt at informere borgerne om de nye muligheder.

Posten ”Det lokale miljøarbejde” er Christianshavns Lokaludvalgs driftsstøtte til det lokale miljøarbejde, der forestås af Miljøpunkt Indre By-Christianshavn på baggrund af årsplan 2013, som lokaludvalget får til godkendelse i mødet den 19. december 2012.

Posten ”Puljeansøgninger” angår de aktiviteter, som lokaludvalget støtter. I 2012 forventes brugt ca. 220.000 kr. til dette formål. Et tilsvarende beløb foreslås afsat i 2013.

Posten ”Havnens Pris 2013” dækker udgiften til selve prisen samt annoncering af muligheden for at komme med indstillinger til prismodtager.

Posten ”Christianshavnerdagen” er på niveau med udgiften i 2012. I lokaludvalgets møde den 28. november 2012 skal lokaludvalget evaluere Christianshavnerdagen 2012 og herunder også evaluere udgiftsniveauet.

Posten ”Juletræ på Torvet 2013” er på niveau med den forventede udgift i 2012.

Posten ”Drift af hjemmeside” angår udgifterne til hosting af hjemmesiden, samt idekortet.

Posten ”Nytårskur 2013” svarer til budgettet, som lokaludvalget vedtog i mødet den 31. oktober 2012.

Posten ”8 Christianshavnermøder” angår de månedlige Christianshavnermøder i februar-juni og i oktober-december. Nytårskuren den 9. januar 2013 gør det ud for Christianshavnermødet i januar, mens Christianshavnerdagen i august/september 2013 gør det ud for Christianshavnermødet i september. Den budgetterede udgift svarer til de forventede udgifter i 2012.

Posten "Borgerdialog på internettet" angår en opprioritering af lokaludvalgets hjemmeside og facebookside, så lokaludvalget systematisk kan benytte disse medier i dialogen med borgerne om aktuelle sager.

Posten "Andet" er til uforudsete udgifter, herunder udgifter der burde være betalt i 2012, men hvor fakturaen er modtaget for sent til, at det er muligt.

Økonomi

Formanden foreslår følgende budget for 2013-puljemidlerne:

  Udgiftspost

Budget

Disponeret

1 Det lokale miljøarbejde

100.000

 
2 Puljeansøgninger

220.000

9.700

4 Havnens Pris 2013

15.000

 
5 Christianshavnerdagen

78.000

 
6 Juletræ på Torvet 2013

37.000

 
8 Drift af hjemmeside

3.000

 
10 Nytårskur 2013

25.500

24.550

11 8 Christianshavnermøder

55.000

 
12 Borgerdialog på internettet

25.000

 
13 Andet

5.500

 
  I alt

564.000

34.250

Videre proces

Lokaludvalget arbejder videre efter det besluttede budget.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte budgettet for 2013-puljemidlerne, der fremgår af økonomiafsnittet.

Til top