Mødedato: 28.11.2012, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34

Orientering om mødet med politiet d. 22. november

Christianshavns Lokaludvalg skal tage en orientering om en kontaktgruppes møde med politiet om forhold vedrørende Christiania til efterretning.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager en orientering om en kontaktgruppes møde med politiet om forhold vedrørende Christiania til efterretning.

Problemstilling

Julius Lund har bedt om, at orienteringen om en kontaktgruppes møde den 22. november 2012 med politiet om forhold vedrørende Christiania sættes på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 28. november 2012 som et særskilt punkt.

Julius Lund har vedlagt sine noter fra mødet.

Løsning

Formanden havde planlagt at orientere om mødet under punktet ”Meddelelser”, men kan anbefale at lokaludvalget følger forslaget fra Julius Lund om at sætte sagen på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 28. november 2012 som et særskilt punkt.

Formanden har noteret sig Julius Lunds opfattelse af mødet med politiet, men vil i lokaludvalgsmødet mundtligt redegøre for sin opfattelse af mødet.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Politiet inviterer med jævne mellemrum lokale interessenter uden for Christiania til sådanne møder, bl.a. Christianshavns Lokaludvalg. Lokaludvalgets sekretariat videresender invitationen til lokaludvalgets medlemmer.

Politiet har oplyst, at de har tilsvarende møder med interessenter på Christiania.

Beslutning

Lokaludvalget drøftede orienteringen fra Poul Cohrt, Julius Lund og Dan Sørensen om kontaktgruppens møde med politiet den 22. november 2012.

Lokaludvalget noterede sig mødedeltagernes opfattelse af meldingerne på mødet om Christianias interne sanktionssystem i forhold til fx. vold og om politiets fremfærd over for pushere.
Til top