Mødedato: 28.10.2015, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34
Christianshavns Asyl og omstruktureringen af netværk for daginstitutionerne
Se alle bilag
Til top
Christianshavns Lokaludvalg skal tage stilling til en henvendelse fra forældrebestyrelsen på den selvejende institution Christianshavns Asyl om konsekvenserne for institutionen af Børne- og Ungdomsforvaltningens omstrukturering af netværk for daginstitutionerne.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg drøfter henvendelsen fra forældrebestyrelsen på den selvejende institution Christianshavns Asyl, der fremgår af afsnittet "problemstilling", om konsekvenserne for institutionen af Børne- og Ungdomsforvaltningens omstrukturering af netværk for daginstitutionerne.
- at Christianshavns Lokaludvalg beslutter, om lokaludvalget skal gå ind i sagen og i givet fald hvordan.
Problemstilling
En repræsentant for forældrebestyrelsen i den selvejende daginstitution Christianshavns Asyl og dets tilhørende netværk Asylselskabet har skrevet følgende til lokaludvalgsmedlem Ruth Plovgaard:
"Jeg henvender hermed mig som repræsentant for forældrebestyrelsen i den selvejende daginstitution Christianshavns Asyl og dets tilhørende netværk Asylselskabet.
Min skrivelse omhandler vores bekymring for Københavns Kommunes planer om omstrukturering af netværkene for byens daginstitutioner (0-6 års området). https://www.kk.dk/edoc-agenda/26149/9c6d6830-d36b-4c15-8d02-c2b963fa7a75/373457e9-9d5b-4fb8-a8a3-eb8647d148f1
Asylselskabet består af 9 selvejende institutioner fordelt over hele byen – deriblandt altså også Christianshavns Asyl.
Christianshavns Asyl er opført 1837 og dermed en af Danmarks ældste fungerende børneinstitutioner. Vi tror en del af forklaringen på dette ligger i et godt samarbejde i vores netværk, der d 1. december i år kan fejre historiske 180 års jubilæum.
I den samlede forældregruppe er vi derfor meget bekymrede for følgerne af kommunens planer, der - om gennemført - vil betyde Asylselskabets opløsning.
De nye netværk er diktereret af geografi og indretter sig efter den såkaldte landsbymodel, hvor lokale daginstitutioner samles om den lokale skole.
Vi har dog børn fra flere folkeskoledistrikter og med det frie skolevalg ser vi altså en virkelighed, der ikke udelukkende stemmer overens med denne struktur. Desuden vil vi være meget kede af at skulle afvikle Asylselskabet, der på alle parametre er yderst velfungerende.
Der skal bruges rigtig mange ressourcer på at lave nye netværk – ressourcer der tages fra børnene.
Vi har derfor tilladt os at skrive et høringsbrev til Københavns Kommune, som jeg gerne vil videreformidle til Christianshavns lokalråd i håb om jeres opmærksomhed. Brevet er vedhæftet.
Med venlig hilsen og på forhånd tak
Charlotte Worsaae
Repræsentant for forældrebestyrelsen i Christianshavns Asyl"

Løsning
Den offentlige høring om justering af klynger og netværk på institutionsområdet er afsluttet. Lokaludvalgets høringssvar ses i bilaget.
Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter henvendelsen fra forældrebestyrelsen på Christianshavns Asyl og beslutter, om lokaludvalget skal gå ind i sagen og i givet fald hvordan.
En mulighed er, at lokaludvalget på baggrund af de bemærkninger, som lokaludvalget måtte have, bemyndiger formanden til i samarbejde med Ruth Plovgaard som tovholder for Arbejdsgruppen om Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge at skrive til Børne- og Ungdomsudvalget om sagen.

Økonomi
Intet.
Videre proces
Afhænger af drøftelsen.
Beslutning
Til mødet forelå et forslag fra Ruth Plovgaard om, at lokaludvalget skriver nedenstående til Børne- og Ungdomsudvalget og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Lokaludvalgets behandling af sagen tog udgangspunkt i dette forslag.
"Støtteskrivelse til Asylselskabets indsigelse mod Københavns Kommunes planer om omstrukturering af netværkene for daginstitutionerne
Christianshavns Lokaludvalg er via en repræsentant for forældrebestyrelsen i Christianshavns Asylbørnehave blevet bekendt med den indsigelse / det høringssvar, som bestyrelsen har fremsendt i sagen om omstruktureringen af netværk.
I diverse skrivelser giver både lederne, de samlede forældrebestyrelser, den professionelle institutionsbestyrelse og alle medarbejdere fra de 9 institutioner i Asylselskabet samlet udtryk for, at de med deres 9 enheder, der - vel at mærke - allerede for nogle år siden blev tilpasset kommunale netværksstrukturer, har et meget velfungerende system.
I en portal, der går under navnet ”Bliv Hørt”, er en sådan enighed vigtig at lytte efter.
Asylselskabet har selv i de ovennævnte skrivelser redegjort for de mange positive sider af deres nuværende netværk. Christianshavns Lokaludvalg vil i denne sammenhæng gerne fremhæve vigtigheden af mangfoldighed i byens institutioner - et synspunkt mange politikere delte på det indledende dialogmøde om ”Fremtidens fritidstilbud” på Københavns Rådhus 14.1.15.
I Asylselskabets sag har man et eksempel på, at manges interesser er sammenfaldende (forældre, ansatte, ledere, bestyrelser). Man ønsker at videreføre et system, der er til gavn for de implicerede, ikke mindst børnegruppen. Forældrene er glade for at have indflydelse, som det er nu, ledelsesformen giver reel indflydelse på institutionens forhold - med stor medarbejdermedbestemmelse. Det skaber et engagement, som man mister ved en fjernere ledelsesform.
At danne nye og større klynger ud fra geografi, som skitseret i kommunens planer, vil ødelægge Asylselskabets netværk og danne en mere ensartet og først og fremmest topstyret institutionsvaretagelse. Og hvor bliver mangfoldigheden så af?
I Asylselskabets struktur er det muligt at have også mindre institutioner - institutioner, der tiltrækker både forældre og pædagoger, der gerne i det nære vil have indflydelse på deres børns hverdag /deres arbejdsplads. I det christianshavnske nærområde spiller denne form for indflydelse en væsentlig rolle. Det er Christianshavns Lokaludvalgs erfaring, at medindflydelse på beslutninger er centralt for et velfungerende institutionsliv på Christianshavn. Det er også et politisk mål.
Det er desuden en kendsgerning, at de mindre institutioner er gode for mange børn, forældres frie valg er vigtigt - begge dele også tilkendegivet af politikere undervejs i de 10 måneder, debatten om strukturering af børneinstitutioner i Københavns Kommune har løbet.
Christianshavns Lokaludvalg vil gerne appellere til, at der af demokratiske grunde tages hensyn til Asylselskabets samlede ønske om at bevare deres velfungerende netværk med egentlige ledere i institutionerne, og vi beder hermed desuden om, at vi bliver holdt løbende orienteret om, hvorledes netværksplanerne udvikler sig for Christianshavn, derunder for Asylselskabets børnehave.
Vi ser frem til en respons på dette indlæg i debatten om netværk m.m..
Med venlig hilsen
Poul Cohrt,
formand"
Sia Boesen stillede ændringsforslag om, at lokaludvalget overfor Børne- og Ungdomsudvalget og Børne- og Ungdomsforvaltningen tilkendegiver, at lokaludvalget mener, at der er behov for små enheder, som kan drives af private organisationer, men at lokaludvalget støtter ideen om lokal forankring af institutionerne.
Tage Henningsen stillede ændringsforslag om, at lokaludvalget overfor Børne- og Ungdomsudvalget og Børne- og Ungdomsforvaltningen tilkendegiver, at følgende værdier, som findes på Christianshavns Asyl, skal lægges til grund for strukturen på institutionsområdet: Nærhed, godt og engageret personale, små enheder, selvstyring og gode relationer til forældrene.
Asbjørn Kaasgaard stillede ændringsforslag om, at lokaludvalget overfor Børne- og Ungdomsudvalget og Børne- og Ungdomsforvaltningen tilkendegiver, at institutionsstrukturen skal sikre muligheden for at drive små institutioner og sikre mangfoldighed.
Jens B. Sørensen stillede ændringsforslag om, at lokaludvalget overfor Børne- og Ungdomsudvalget og Børne- og Ungdomsforvaltningen tilkendegiver, at man skal dyrke succeser som Christianshavns Asyl.
Jette Arendrup og Jane Lytthans stillede ændringsforslag om, at lokaludvalget overfor Børne- og Ungdomsudvalget og Børne- og Ungdomsforvaltningen tilkendegiver, at Christianshavns Asyls situation er et eksempel på negative virkninger af indførelse af klyngestrukturen på institutionsområdet.
Poul Cohrt stillede ændringsforslag om, at lokaludvalget overfor Børne- og Ungdomsudvalget og Børne- og Ungdomsforvaltningen gør opmærksom på, at lokaludvalget først reagerer nu, fordi man først nu er blevet bekendt med Christianshavns Asyls problem.
Sia Boesen stillede ændringsforslag om, at lokaludvalget overfor Børne- og Ungdomsudvalget og Børne- og Ungdomsforvaltningen gør opmærksom på, at når Børne- og Ungdomsforvaltningen sender sager vedrørende strukturen på institutionsområdet i offentlig høring, spørger man om noget andet end det, det drejer sig om; man stiller spørgsmål, der retter sig mod administrationen af institutuionsområdet og ikke spørgsmål, der retter sig mod det, som borgerne har interesse i, nemlig værdier på institutionsområdet, fx i forhold til nærhed, personalets engagement, enhedernes størrelse, enhedernes styring og i forhold til forældrene.
Lokaludvalget tiltrådte ændringsforslagene.
Lokaludvalget godkendte forslaget fra Ruth Plovgaard om, at lokaludvalget skriver ovenstående til Børne- og Ungdomsudvalget og Børne- og Ungdomsforvaltningen, idet de tiltrådte ændringsforslag skal indarbejdes i henvendelsen.
Lokaludvalget bemyndigede formanden til i samarbejde med Ruth Plovgaard og sekretariatet at formulere og sende henvendelsen til Børne- og Ungdomsudvalget og Børne- og Ungdomsforvaltningen om omstruktureringen af netværk for daginstitutionerne.