Projekt på Refshalevej og Forlandet
Indstilling
- At Christianshavns Lokaludvalg tager en mundlig orientering i lokaludvalgsmødet den 28. september 2022 fra Teknik- og Miljøforvaltningen om et anlægsprojekt på Refshalevej og Forlandet til efterretning.
- At Christianshavns Lokaludvalg drøfter anlægsprojektet.
- At Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger lokaludvalgets formandskab til at sammenfatte lokaludvalgets bemærkninger til et høringssvar om projektet, som sendes til Teknik- og Miljøforvaltningen.
Problemstilling
I lokaludvalgsmødet den 28. september 2022 orienterer Teknik- og Miljøforvaltningen mundtligt om et anlægsprojekt på Refshalevej og Forlandet.
Projektet indeholder fire delprojekter på Refshalevej og Forlandet. Formålet med projektet er at nutidssikre forholdene ved at etablere trafiksikre og trygge trafikale løsninger for de bløde trafikanter, som skal til og fra Margretheholm og Refshaleøen. De fire delprojekter:
- Refshalevej, nord for Krudtløbsvej (Delprojekt 0)
- Krudtløbsvej-Refshalevej (Delprojekt 1)
- Refshalevej, langs med Minebådsgraven (Delprojekt 2)
- Refshalevej-Forlandet (Delprojekt 3).
I bilaget ses en beskrivelse af projekterne. Kortmateriale eftersendes.
Teknik- og Miljøforvaltningen har bedt lokaludvalget om at få et høringssvar om projektet senest den 14. oktober 2022.
Løsning
Lokaludvalget drøfter og beslutter bemærkninger om et anlægsprojekt på Refshalevej og Forlandet.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Sammen med sekretariatet sammenfatter lokaludvalgets formandskab lokaludvalgets bemærkninger til et høringssvar om projektet, som sendes til Teknik- og Miljøforvaltningen.
Projektet skal politisk behandles i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Bilag
0. Kortmateriale (eftersendes)
Beslutning
- Lokaludvalget tog en mundlig orientering fra Teknik- og Miljøforvaltningen om et anlægsprojekt på Refshalevej og Forlandet til efterretning.
- Lokaludvalget drøftede anlægsprojektet. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:
- Adgangen fra Margretheholm til bustoppestedet for bussen, der kører mod byen, er ikke sikker, fordi man skal passere cykelstien. Der bør etableres en trappe ved den sti, de fleste vælger at gå til busstoppestedet.
- I projekt 0 bør cykelstien markeres.
- Krudtløbsvej anvendes af cyklister og fodgængere. Cykelstien bør af sikkerhedshensyn markeres, hvor Krudtløbsvej munder ud i Refshalevej.
- Projekterne er gode løsninger.
- Der bør tages fat på det stykke af Refshalevej, der ligger mellem vandflyverhangaren og Noma.
- Man skal huske tilgængelighed for handicappede, bl.a. med ledelinjer på fortov.
3. Lokaludvalget bemyndigede lokaludvalgets formandskab til at sammenfatte lokaludvalgets bemærkninger til et høringssvar om projektet, som sendes til Teknik- og Miljøforvaltningen.