B-sag: Nytårskur 2023
Indstilling
- At Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger INFO/Event-gruppen til at stå for lokaludvalgets Nytårskur i januar 2023, jf. løsningsafsnittet.
Problemstilling
Lokaludvalget holder hvert år i januar en nytårskur for christianshavnerne samt samarbejdspartnere.
Løsning
Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger INFO/Event-gruppen til at planlægge og afholde lokaludvalgets nytårskur i januar 2023. Bemyndigelsen indbefatter beslutninger om, hvor på Christianshavn og hvornår i januar 2023 nytårskuren holdes samt beslutning om, hvad der skal foregå under nytårskuren.
Økonomi
Lokaludvalget har afsat en ramme på 5.000 kr. af 2022-puljen til nytårskuren.
Det foreslås, at lokaludvalget afsætter en ramme på 30.000 kr. af 2023-puljen til nytårskuren. Dette med forbehold for, at størrelsen på lokaludvalgets 2023-pulje endnu ikke er kendt og med forbehold for, at lokaludvalget skal godkende sit budget for 2023 i lokaludvalgets møde i november eller december 2022.
Videre proces
INFO/Event-gruppen orienterer med jævne mellemrum lokaludvalget om status på planlægningen af nytårskuren.
Beslutning
- Lokaludvalget bemyndigede INFO/Event-gruppen til at stå for lokaludvalgets Nytårskur i januar 2023, jf. løsningsafsnittet.