Orientering fra arbejdsgrupperne mv.
Indstilling
- Christianshavns Lokaludvalg tager orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning - se bilagene.
Problemstilling
Flere arbejdsgrupper mv. har haft møde siden det seneste lokaludvalgsmøde. Mødereferater ses i bilagene.
Løsning
Faste arbejdsgrupper
• Byplan, Trafik og Havn
• Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
• Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg
• Miljøgruppen
• INFO/Event-gruppen
Ad hoc-grupper
• Ungdomstilbuddet Brobergsgade 10
• Følgegruppen vedr. Ørkenfortet
• Følgegruppen vedr. Torvegade
• Papirøen/Operaparken-gruppen
• Nyholm-gruppen
• Stormflodssikringsgruppen
• Lynetteholm-gruppen
• Bydelsplan-gruppen
Repræsentation i andre fora
• Hal Cs brugergruppe
• Fonden Miljøpunkt Indre By & Christianshavn
• Følgegruppen vedr. Lynetteholm
• By & Havns forum for lokaludvalg
Økonomi
Intet.
Videre proces
Arbejdsgrupperne mødes med jævne mellemrum.
Beslutning
Papirøen/Operaparken-gruppen
Povl Koch oplyste, at næste møde mellem Papirøen/Operaparken-gruppen og bygherren holdes den 31. januar 2023.
Lynetteholmgruppen
Stormflodssikringsgruppen
Lars Josephsen orienterede om lokaludvalgets offentlige Bo Vandsikkert-kursus den 14. september 2022, hvor ca. 20 personer deltog. Teknik- og Miljøforvaltningen og Beredskabsforbundet bidrog til kurset. Stormflodssikringsgruppen overvejer, om det skal tilbyde kurset til de lokaludvalg, hvis område ligger ud til havnen eller kysten.
Bydelsplangruppen
Asbjørn Kaasgaard orienterede om lokaludvalgets offentlige bydelsmøde den 6. oktober 2022 om bydelsplanen for Christianshavn.
Miljøgruppen
Kirsten V. Andersen oplyste, at der i kurset for lokaludvalg den 26. september 2022 om lokaludvalgenes lokale miljøopgave blev nævnt, at det er et krav, at ejendomsejere selv skal sikre deres ejendom, så den kan modstå en vandstigning på 10 cm.
Kirsten V. Andersen orienterede om lokaludvalgets byttemarked den 15. oktober 2022 kl. 10-14. Dem, som deltager som frivillige i arrangementet, er der kl. 9-15.
Lokaludvalget tog orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.