Juletræ på Torvet 2016
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte dato for juletræsarrangementet 2016 og bemyndige INFO-gruppen til at planlægge og gennemføre det.
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at juletræsarrangementet afholdes søndag d. 27. november 2016 kl. 16 på Christianshavns Torv.
- at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger INFO-gruppen til i samarbejde med sekretariatet at planlægge og gennemføre juletræsarrangementet, herunder at udpege juletræstænder og -taler til juletræsarrangmentet samt til at fastlægge program. INFO-gruppen skal mundtligt orientere lokaludvalget om sit valg af juletræstænder og -taler for lokaludvalget senest i lokaludvalgsmødet d. 26. oktober 2016.
Problemstilling
Lokaludvalget har tradition for at afholde lokaludvalgets juletræsarrangement på Torvet den 1. søndag i advent kl. 16. I år falder 1. advent d. 27. november.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget godkender, at juletræsarrangementet afholdes d. 27. november 2016 kl. 16 på Christianshavns Torv.
Formanden foreslår, at lokaludvalget bemyndiger INFO-gruppen til i samarbejde med sekretariatet at planlægge og gennemføre juletræsarrangementet, herunder at udpege juletræstænder og -taler til juletræsarrangmentet samt til at fastlægge program. INFO-gruppen skal mundtligt orientere lokaludvalget om sit valg af juletræstænder og -taler for lokaludvalget senest i lokaludvalgsmødet d. 26. oktober 2016.
Traditionen tro vil programmet for Juletræ på Torvet omfatte:
- Tale
- Juletræstænding
- Sange
- Fælles dans om juletræet
- Servering af glögg, kakao og juleboller.
Økonomi
Lokaludvalget har afsat 40.000 kr. til Juletræ på Torvet 2016.
Videre proces
INFO-gruppen planlægger og gennemfører juletræsarrangementet i samarbejde med sekretariatet.
Beslutning
- Lokaludvalget godkendte, at juletræsarrangementet afholdes søndag d. 27. november 2016 kl. 16 på Christianshavns Torv.
- Lokaludvalget bemyndigede INFO-gruppen til i samarbejde med sekretariatet at planlægge og gennemføre juletræsarrangementet, herunder at udpege juletræstænder og -taler til juletræsarrangmentet samt til at fastlægge program. INFO-gruppen skal mundtligt orientere lokaludvalget om sit valg af juletræstænder og -taler for lokaludvalget senest i lokaludvalgsmødet d. 26. oktober 2016.