Stoppesteder på buslinje 9A
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg beslutter at annoncere muligheden for at komme med forslag på lokaludvalgets facebookside til placering og udformning af stoppesteder på buslinje 9As forlængelse til Refshaleøen.
- at Christianshavns Lokaludvalg afsætter en ramme på 6.000 kr. til annonceringen. Pengene tages af puljen til bydelsplanaktiviteter.
Problemstilling
Forlængelsen af buslinje 9A til Refshaleøen sker søndag den 9. april 2017. Med hensyn til stoppesteder har Økonomiforvaltningen meddelt, at lokaludvalget er velkommen til at komme med input.
Økonomiforvaltningen oplyser, at der afsat 1,3 mio. kr. til anlæg. Derudover bidrager Refshaleøens Ejendomsselskab med 0,2 mio. kr., så der i alt er 1,5 mio. kr. til anlæg. Økonomiforvaltningen har følgende prioritering.
-
Stoppestedet på Refshaleøen opgraderes. Denne opgradering finansieres primært af bidraget fra Refshaleøens Ejendomsselskab.
-
Stoppestederne ved Margretheholm søges opdateret til en bedre standard. Udfordringen er, at stoppestederne ligger på fredet areal (ortidsminde).
-
Behovet for yderligere to stoppesteder mellem Danneskiold-Samsøes Allé og Margretheholmen undersøges. En evt. fremtidig placering er ikke fastlagt. Det smalle vejprofil, fredede arealer, mv. kan give udfordringer med den endelige placering.
Løsning
Formanden foreslår, at borgerne gives mulighed for at komme med forslag til placering og udformning af stoppesteder på buslinje 9As forlængelse til Refshaleøen. Borgerne får mulighed for at komme med deres forslag på lokaludvalgets facebookside. Endvidere kan de maile deres forslag til lokaludvalget.
Økonomi
Der afsættes en ramme på 6.000 kr. til annonceringen. Pengene tages af puljen til bydelsplanaktiviteter.
Videre proces
Borgerne får mulighed for at komme med forslag ind til den 19. oktober 2016.
Lokaludvalget beslutter i sit møde den 26. oktober 2016 sine anbefalinger til Økonomiforvaltningen om stoppestedernes placering og udformning.
Beslutning
- Lokaludvalget besluttede at annoncere muligheden for at komme med forslag på lokaludvalgets facebookside til placering og udformning af stoppesteder på buslinje 9As forlængelse til Refshaleøen.
- Lokaludvalget afsatte en ramme på 6.000 kr. til annonceringen. Pengene tages af puljen til bydelsplanaktiviteter.