Åben spørgetid
Under dette punkt har tilhørerne mulighed for at komme med forslag og stille spørgsmål til lokaludvalget. Der er afsat op til en halv time til spørgetiden. Når der ikke er flere spørgsmål, begynder lokaludvalgets ordinære møde.
Beslutning
Om Copenhagen Contemporary
Direktøren for Copenhagen Contemporary, Jens Erik Sørensen, orienterede:
Copenhagen Contemporary har lejet sig ind på Papirøen for at vise nutidskunst, man kan sanse. Udstillingen henvender sig særligt til de unge. Lignende udstillinger findes også i andre storbyer. Det er demokratisk kunst, hvor man tager oplevelsen, som den er. Udstillingen åbnede den 24. august 2016. Christianshavnerne er inviteret til at besøge udstillingen den 5. oktober 2016 kl. 19-21, hvor der vil være gratis adgang. Udstillingen er fondsstøttet. Copenhagen Contemporary håber at få Yoko Ono til at lave en byhave ved udstillingsbygningen med hendes wishtree. Copenhagen Contemporary nyder gidt af Inderhavnsbroen og vil gerne blive på Christianshavn efter ophøret af lejemålet på Papirøen. Copenhagen Contemporary vil gerne ind i kultuirhuset, der skal etableres på Papirøen i sammenhæng med svømmefaciliteten, og er ved at skaffe penge til det. Foreløbig har man 120 mio. kr., men man skal bruge 300 mio. kr. Copenhagen Contemporary vil gerne ligge ud til havnen. Lige nu er der ca. 350 gæster om dagen, men man mangler at markedsføre sig.
________________________________________________________________________________________________________________________________________
Om Støjnetværket
Lederen af Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, Marianne Spang, orienterede:
Miljøpunktet medvirker i Støjnetværket, som har fokus på sammenhængen mellem ungdomskultur, bevillingspolitik og støj. Netværket føler sig ikke hørt. Dog har borgmester Morten Kabell udtalt, at han vil se på problematikken. Støjnetværket er for foreninger og enkeltpersoner. Dvs. alle er velkomne til at deltage i netværket og dets møder. Man lægger vægt på, at der er en god tone på møderne. Netværket er ved at oprette en hjemmeside og en facebookside, hvor man fortæller om, hvad man vil gøre.
________________________________________________________________________________________________________________________________________
Om sagen "Lokaludvalgets støtte til arrangementet "Gadefest i Prinsessegade" på lokaludvalgets dagsorden
Arrangøren af gadefesten fortalte, at der intet juridisk er til hinder for, at lokaludvalget omgør sin beslutning fra tidligere med hensyn til øremærkningen af sin støtte til gadefesten.