Mødedato: 28.08.2024, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

B-sag: Nytårskur 2025 på Papirøen

Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte at holde Nytårskur den 16. januar 2025.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg afsætter en ramme på 30.000 kr. fra lokaludvalgets 2025-pulje og 3.000 kr. fra 2024-puljen til lokaludvalgets nytårskur 2025. Pengene tages af puljen "Egne aktiviteter og projekter".

  2. at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at lokaludvalgets nytårskur holdes torsdag den 16. januar 2025 i et lokale på Papirøen

    Hvis ikke det er muligt at holde arrangementet i et lokale på Papirøen:

  3. at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at lokaludvalgets nytårskur holdes torsdag den 16. januar 2025 i Beboerhuset, Dronningensgade 34.

 

Problemstilling

Der er tradition for, at lokaludvalget holder en nytårskur, hvor christianshavnerne og lokaludvalgets samarbejdspartnere ønsker hinanden godt nytår. Hvert år planlægger INFO/Event-gruppen nytårskuren og i år ønsker gruppen at afholde arrangementet på Papirøen. INFO/Event-gruppen er i dialog med en af Papirøens bygherre, Klaus Kastbjerg, om at låne et af de tomme erhvervslejemål til arrangementet. 

Alternativt afholdes nytårskuren i Christianshavns Beboerhus.

Løsning

INFO/Event-gruppen foreslår, at lokaludvalgets nytårskur holdes torsdag den 16. januar 2025 på Papirøen. Hvis det ikke kan lade sig gøre, afholdes nytårskuren i Beboerhuset, Dronningensgade 34.

Økonomi

Der afsættes en ramme på 30.000 kr. fra lokaludvalgets 2025-pulje og 3.000 kr. fra 2024-puljen til Nytårskur 2025. Pengene tages af puljen "Egne aktiviteter og projekter".

Videre proces

INFO/Event-gruppen planlægger og gennemfører arrangementet sammen med sekretariatet. Senest i lokaludvalgets november-møde får lokaludvalget en sag om indholdet af arrangementet og oplysning om, hvor arrangementet afholdes. 

Beslutning

  1. Lokaludvalget afsatte en ramme på 30.000 kr. fra lokaludvalgets 2025-pulje og 3.000 kr. fra 2024-puljen til lokaludvalgets nytårskur 2025. Pengene tages af puljen "Egne aktiviteter og projekter".

  2. Lokaludvalget godkendte, at lokaludvalgets nytårskur holdes torsdag den 16. januar 2025 i et lokale på Papirøen. 

  3. Hvis ikke det er muligt at holde arrangementet i et lokale på Papirøen, godkendte lokaludvalget, at lokaludvalgets nytårskur holdes torsdag den 16. januar 2025 i Beboerhuset, Dronningensgade 34.

 

Til top