Mødedato: 28.08.2024, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

B-sag: Duge, merchandise og foldere

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg afsætter en ramme på 17.000 kr. af puljen "Egne aktiviteter og projekter" til indkøb af duge, merchandise og foldere, jf. løsningsafsnittet nedenfor.

Problemstilling

Lokaludvalget skal gøre opmærksom på sig selv i forbindelse med sine arrangementer, offentlige møder mv.

Lokaludvalget har ikke nok duge til lokaludvalgets nytårskur.

Løsning

INFO/Event-gruppen foreslår, at lokaludvalget køber

  • duge
  • foldere med information om lokaludvalget (genoptryk af den eksisterende folder)
  • nøglesnore, som lokaludvalgsmedlemmerne kan have på sig i forbindelse med arrangementer, offentlige møder mv., så man viser, at man er medvært
  • kunstige tatoveringer med lokaludvalgets logo, som kan tilbydes børn og andre interesserede i forbindelse med lokaludvalgets arrangementer.

Økonomi

På baggrund af tilbuddene, som sekretariatet har indhentet på ovenstående, foreslås det, at lokaludvalget afsætter en ramme på 17.000 kr. til indkøb af duge, merchandise og foldere.

Videre proces

Sekretariatet køber duge, merchandise og foldere, jf. lokaludvalgets beslutning.

Til top