Restaurations- og nattelivet
Indstilling
Formanden foreslår,
- Christianshavns Lokaludvalg sender henvendelsen om restaurations- og nattelivet, der ses i bilaget, til Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.
Problemstilling
I mødet den 24. marts 2021 drøftede lokaludvalget restaurations- og nattelivet på Christianshavn i lyset af de politiske beslutninger om "Første udkast til Restaurations- og nattelivsplan 2021", som nu er trukket tilbage, og med udgangspunkt i oplæg fra hhv. lokaludvalgsmedlem Erik Rasmussen og Miljøgruppen.
Lokaludvalget besluttede, at Erik Rasmussen og Miljøgruppen skriver deres oplæg sammen til ét oplæg, som lokaludvalget drøfter i mødet den 28. april 2021.
Løsning
Lokaludvalgsmedlemmerne Jane Lytthans og Kirsten V. Andersen, der begge er med i Miljøgruppen, samt lokaludvalgsmedlem Erik Rasmussen og hans suppleant Jacob Fuchs har skrevet henvendelsen, der ses i bilaget, som formanden foreslår, at lokaludvalget sender til Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Kultur- og Fritidsforvaltningen har oplyst, at et nyt udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021 vil blive behandlet på mødet i Kultur- og Fritidsudvalget d. 29. april 2021. Datoen for udvalgsbehandlingen i Teknik- og Miljøudvalget er endnu ikke fastlagt.
På de kommende udvalgsmøder vil en videre proces- og tidsplan blive behandlet. En endelig plan kendes derfor først efter den politiske udvalgsbehandling.
Beslutning
Lokaludvalget besluttede at sende brevet om restaurations- og nattelivet, der ses i bilaget, til Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.