Mødedato: 28.04.2021, kl. 18:30
Mødested: Teams

B-sag: Information om Din Betjent i lokaludvalgets nyhedsbrev

Christianshavns Lokaludvalg skal godkende, at information om Din Betjent på Christianshavn altid er med i lokaludvalgets nyhedsbrev.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at information om Din Betjent på Christianshavn altid er med i lokaludvalgets nyhedsbrev, jf. afsnittet "Problemstilling".

Problemstilling

Medlemsforslag fra Kirsten V. Andersen:
"På et dialogforum-møde i dag vedr. Krøyers Plads fik jeg oplyst, at Christianshavn har en "Din Betjent". Jeg fandt tlf. nr. på hjemmesiden på kortet.

Christianshavns "Din Betjent" har tlf.nr. 51 43 89 29.

De tager sig af fx. støjgener.

(E-mail: kbh@politi.dk. Hvis du skal anmelde et indbrud, hærværk, færdselsuheld eller lignende, skal du dog ringe 1 1 4. Har du brug for akut udrykning skal du ringe 1 1 2.)

Jeg foreslår, at vi altid skriver det i Nyhedsbrevet, ligesom jeg har set Indre By lokaludvalg gør."

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget godkender medlemsforslaget.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Information om Din Betjent på Christianshavn er altid med i lokaludvalgets nyhedsbrev.

Bilag

Link til Københavns Politis omtale af Din Betjent-ordningen:

https://politi.dk/koebenhavns-politi/om-koebenhavns-politi/din-betjent

Beslutning

Lokaludvalget godkendte forslaget om, at information om Din Betjent på Christianshavn altid er med i lokaludvalgets nyhedsbrev.

Til top