Mødedato: 28.02.2018, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Dialogmøde om retningslinjer for tagboliger

Christianshavns Lokaludvalg skulle udpege en repræsentant til et dialogmøde om retningslinjer om tagboliger, som Teknik- og Miljøforvaltningen har inviteret til.

Indstilling

Formanden foreslog,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg udpeger en repræsentant til et dialogmøde den 8. marts 2018 om retningslinjer om tagboliger, som Teknik- og Miljøforvaltningen har inviteret til.

Problemstilling

Med mail den 28. februar 2018 inviterede Teknik- og Miljøforvaltningen lokaludvalget til at deltage med en repræsentant i et dialogmøde den 8. marts 2018 om retningslinjer for tagboliger.

Baggrunden er, at Borgerrepræsentationen har bedt forvaltningen om at kigge på praksis for behandling af byggeansøgninger om tagboliger.

Løsning

Formanden foreslog, at lokaludvalget udpeger en repræsentant til dialogmødet, da han ikke selv kan deltage.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Deltageren orienteret lokaludvalget om dialogmødet.

 

Beslutning

Lokaludvalget bad sekretariatet spørge Jutta Helles, om hun vil deltage i dialogmødet om retningslinjer for tagboliger.

Til top