Mødedato: 28.02.2018, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Status på Christianshavns Torv

Christianshavns Lokaludvalg drøftede status på Christianshavns Torv.

Indstilling

Formanden foreslog,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager en orientering om status på Christianshavns Torv til efterretning.

Problemstilling

Lokaludvalget var vært for et Christianshavnermøde om Christianshavns Torv den 26. februar 2018.

Løsning

Der var ingen indstilling. Sagen blev præsenteret mundtligt af Sia Boesen:

På Christianshavnermødet var der ca. 30 borgere samt arbejdsgruppen, der stod for mødet.  Borgerne drøftede forskellige temaer, bl.a. bil- og cykeltrafikken i Torvegade, erhvervsaktiviteterne på torvet, ønsket om et torv for alle, torvet som transitzone og nattelivet.

Der var ønske om en helhedsplan samt løsning på konkrete bekymringer som toiletbygningens placering, det digitale reklameskilt, overgangen fra torvet til bryggen i Christianshavns Kanal og cykelparkeringen.

Blandt løsningerne, der blev drøftet, var regulering af den gennemkørende trafik, markedsdage på torvet baseret på eksisterende butikker omkring torvet samt butikker udefra samt en dæmpning af de hjemløses greb om på torvet ved at introducere noget andet.

Arbejdsgruppen bag Christianshavnermødet mødes den 19. marts 2018 kl. 15.30 i Fedtekælderen for at samle op på mødet. Arbejdsgruppen arbejder videre med de temaer vedr. torvet, der giver dem energi.

Økonomi

Lokaludvalget har afsat 20.000 kr. til Christianshavnermødet om Christianshavns Torv.

Videre proces

Se ovenfor.

 

 

Beslutning

 Lokaludvalget tog orienteringen om status på Christianshavns Torv til efterretning.

Til top