Interesseområder på valgmødet 8. marts 2018
Der skal være valg til lokaludvalget den 8. marts 2018. Det foregår på et valgmøde, hvor de tilmeldte deltagere skal afgøre hvilke interesseområder, der skal være repræsenteret i lokaludvalget. Det afgående Christianshavns Lokaludvalg skal foreslå valgmødet hvilke interesseområder, valgmødet kan tage udgangspunkt i.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg drøfter og beslutter følgende forslag til valgmødet vedr. interesseområder og dermed valggrupper:
- Boligområdet: 3 repræsentanter
- Kulturområdet: 3 repræsentanter
- Frivilligt socialt arbejde og ældreområdet: 2 repræsentanter
- Bydelsgrupper og havnen: 4 repræsentanter
- Unge-, uddannelses-, idræt- og fritidsområdet: 2
Problemstilling
Der skal være valg til lokaludvalget den 8. marts 2018. Det foregår på et valgmøde, hvor de tilmeldte deltagere skal afgøre hvilke interesseområder, der skal være repræsenteret i lokaludvalget. Det afgående Christianshavns Lokaludvalg skal foreslå valgmødet hvilke interesseområder, valgmødet kan tage udgangspunkt i.
Løsning
De ni partier i Borgerrepræsentationen får hver en plads i lokaludvalget, mens valgmødet skal vælge 14 medlemmer til lokaludvalget.
På valgmødet skal de tilmeldte foreningsrepræsentanter placere sig i valggrupper, der afspejler det område, de virker inden for.
Valggruppernes drøftelse af og valgmødets beslutning om interesseområder, der skal være repræsenteret i det nye lokaludvalg, tager udgangspunkt i det afgående lokaludvalgs forslag til fordeling af pladser i lokaludvalget til de forskellige interesseområder.
Udgangspunktet
Valgmødet vælger selv sine interesseområder og antal repræsentanter for interesseområderne. Man kan eksempelvis bruge følgende vejledende model til fordeling jf. regulativ for lokaludvalg:
• Frivillige organisationer, som laver frivilligt socialt arbejde.
• Brugerbestyrelser på skoleområdet.
• Brugerbestyrelser på idrætsområdet.
• Brugerbestyrelser på ældreområdet.
• Brugerbestyrelser på daginstitutionsområdet.
• Brugerbestyrelse i fritids- og ungdomsklubber.
• De almene boligforeninger i bydelen.
• Grundejerforeninger i bydelen.
• Den lokale handelsstandsforening.
• Lokale flygtninge- og indvandrerforeninger.
Formanden mener ikke, at denne model afspejler interesserne på Christianshavn.
Interesseområderne i 2014
Valgmødet i 2014 skulle vælge 15 medlemmer til lokaludvalget. Man besluttede følgende sammensætning af lokaludvalget:
-
Boligområdet: 4 repræsentanter
-
Kulturområdet: 3 repræsentanter
-
Frivilligt socialt arbejde og ældreområdet: 2 repræsentanter
-
Bydelsgrupper og havnen 4 repræsentanter
-
Unge-, uddannelses-, idræt- og fritidsområdet: 2
Forslag til interesseområder på opstillingsmødet i 2018
Formanden foreslår, at lokaludvalget indstiller til valgmødet at tage udgangspunkt i følgende interesseområder og antal repræsentanter i det nye lokaludvalg:
-
Boligområdet: 3 repræsentanter
-
Kulturområdet: 3 repræsentanter
-
Frivilligt socialt arbejde og ældreområdet: 2 repræsentanter
-
Bydelsgrupper og havnen: 4 repræsentanter
-
Unge-, uddannelses-, idræt- og fritidsområdet: 2
Økonomi
Valgmødet betales af sekretariatsmidler.
Videre proces
Valgmødet holdes den 8. marts 2018 kl. 19-22 i Beboerhuset, Dronningensgade 34.
Det forventes, at Borgerrepræsentationen godkender det nye lokaludvalg i sit møde den 22. marts 2018, hvorefter funktionsperioden for det nye lokaludvalg starter.
Beslutning
Lokaludvalget drøftede følgende forslag til valgmødet vedr. interesseområder og dermed valggrupper:
- Boligområdet: 3 repræsentanter
- Kulturområdet: 3 repræsentanter
- Frivilligt socialt arbejde og ældreområdet: 2 repræsentanter
- Bydelsgrupper og havnen: 4 repræsentanter
- Unge-, uddannelses-, idræt- og fritidsområdet: 2
Lokaludvalget stemte om et ændringsforslag fra Asbjørn Kaasgaard om at indstillingen fra lokaludvalget er, at valgmødet udgør én valggruppe og ét interesseområde.
For stemte 4 lokaludvalgsmedlemmer.
Imod stemte 8 lokaludvalgsmedlemmer.
5 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.
Ændringsforslag blev ikke tiltrådt.
Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Erling Ekegren om, at indstillingen fra lokaludvalget er:
Valggrupper:
- Byplanlægning, trafik, havnen og miljø
- Kultur, fritid, idræt, børn og unge
- Sociale forhold, sundhed, omsorg, ældre og udsatte.
Interesseområder:
-
Byplanlægning, trafik, havnen og miljø: 5 repræsentanter i lokaludvalget
-
Kultur, fritid, idræt, børn og unge: 5 repræsentanter i lokaludvalget
-
Sociale forhold, sundhed, omsorg, ældre og udsatte: 4 repræsentanter i lokaludvalget.
Lokaludvalget opfordrede sekretariatet til at bede deltagerne i valgmødet præsentere sig selv på skrift overfor de øvrige deltagere, således at en samlet præsentation kan sendes til deltagerne inden valgmødet.