B-sag: Cykelsti på Refshalevej
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger ham til at foreslå Teknik- og Miljøudvalget at afsætte penge på Budget 2019 til en forundersøgelse af, hvordan man kan bygge en cykelsti med høje kanter i vandsiden af Refshalevej.
Problemstilling
På en tryghedsvandring den 20. februar 2018 udtalte repræsentanter for Christiania ønske om en cykelsti med høje kanter i vandsiden af Refshalevej.
Løsning
Formanden mener, at lokaludvalget skal foreslå Teknik- og Miljøudvalget at afsætte penge på Budget 2019 til en forundersøgelse af, hvordan man kan bygge en cykelsti med høje kanter i vandsiden af Refshalevej. I argumentationen skal der lægges vægt på, at repræsentanter for Christiania har udtrykt ønske om det.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Når lokaludvalget har givet formanden en bemyndigelse, skriver han til Teknik- og Miljøudvalget om ønsket om penge på Budget 2019 til en forundersøgelse af, hvordan man kan bygge en cykelsti med høje kanter i vandsiden af Refshalevej.
Beslutning
Lokaludvalget bemyndigede formanden til at foreslå Teknik- og Miljøudvalget at afsætte penge hurtigst muligt og senest i Budget 2019 til en forundersøgelse af, hvordan man kan bygge en cykelsti med høje kanter i vandsiden af Refshalevej.