Anerkendelsesprisen 2024
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg giver en anerkendelsespris på 5.000 kr. til Peter Petersen, sheriffen på Facebookgruppen "Os fra Christianshavn", for hans pragmatiske, kærlige, humoristiske og fair måde at moderere vores alles opslagstavle på.
- at Christianshavns Lokaludvalg giver en anerkendelsespris på 5.000 kr. til Lis-Schertiger-Nielsen for hendes mangeårige, utrættelige arbejde for at få opstillet en skulptur af en B&W-arbejder på Børnehusbroen.
Problemstilling
I mødet den 30. november 2016 besluttede lokaludvalget at indstifte Anerkendelsesprisen.
Hensigten med prisen er at gøre opmærksom på christianshavnere, der viser vejen frem for Christianshavn. Prisen kan fx gives for årets initiativ, en forskønnelsesindsats, for et partnerskab, for en forenings aktiviteter eller lignende, der har gjort en positiv forskel for Christianshavns beboere. Med prisen vil lokaludvalget påskønne de, der bidrager til udvikling af initiativer i lokalområdet.
I mødet den 23. januar 2019 besluttede lokaludvalget, at Anerkendelsesprisen kan uddeles til en organisation, forening, institution, netværk eller lignende og til enkeltpersoner.
Lokaludvalget kan beslutte at give Anerkendelsesprisen til flere. Lokaludvalget kan også beslutte ikke at uddele Anerkendelsesprisen, hvis det vurderer, at der ikke er anerkendelsesværdige kandidater blandt de foreslåede.
I mødet den 30. oktober 2024 besluttede lokaludvalget at offentliggøre muligheden for at indstille kandidater til Anerkendelsesprisen 2024. Det har været annonceret på lokaludvalgets hjemmeside og facebookside samt i lokaludvalgets nyhedsbrev og i et lokalt medie. Fristen var den 17. november 2024.
Lokaludvalget modtog fire forslag med fire forskellige kandidater til prisen.
Løsning
Forretningsudvalget foreslår, at lokaludvalget giver anerkendelsespriser til
- Peter Petersen, sheriffen på Facebookgruppen "Os fra Christianshavn", for hans pragmatiske, kærlige, humoristiske og fair måde at moderere vores alles opslagstavle på.
- Lis-Schertiger-Nielsen for hendes mangeårige, utrættelige arbejde for at få opstillet en skulptur af en B&W-arbejder på Børnehusbroen.
Økonomi
Lokaludvalget har afsat en ramme på 15.000 kr. til Anerkendelsesprisen 2024. Foruden pengene til prismodtagerne er der udgifter til annoncering af prisen samt til køb af plaketter mm. til prismodtagerne.
Videre proces
Umiddelbart efter lokaludvalgsmødet den 27. november 2024 spørger sekretariatet prismodtagerne, om de vil modtage Anerkendelsesprisen. I givet fald overfører sekretariatet prispengene til prismodtagerne hurtigst muligt.
Beslutning
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give en anerkendelsespris på 5.000 kr. til Peter Petersen, sheriffen på Facebookgruppen "Os fra Christianshavn", for hans pragmatiske, kærlige, humoristiske og fair måde at moderere vores alles opslagstavle på.
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give en anerkendelsespris på 5.000 kr. til Lis-Schertiger-Nielsen for hendes mangeårige, utrættelige arbejde for at få opstillet en skulptur af en B&W-arbejder på Børnehusbroen.