Mødedato: 27.11.2024, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Socialdemokratiet på besøg i lokaludvalget

Indstilling

Indstilling om,

  1. at forperson Asbjørn Kaasgaard aftaler et møde mellem Pernille Rosenkrantz-Theil og de lokaludvalgsmedlemmer og suppleanter, som måtte tilmelde sig mødet, jf. løsningsafsnittet. 

Problemstilling

"Fra: Malou Astrup
Sendt: 18. november 2024 17:30
Emne: Socialdemokratiet på besøg i Lokaludvalget

Kære Lokaludvalg i København

I Socialdemokratiet vil vi gerne besøge alle lokaludvalg i løbet af foråret 2025, for at få et bedre kendskabet til lokale problemstillinger og projekter i alle bydelene i København, samt få jeres inputs til hvordan lokaldemokratiet kan styrkes. Derfor håber vi, at vi må invitere os selv på besøg med vores overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil.

Vi er interesserede i at høre om de udfordringer og idéer I har for jeres lokalområder - og vi vil allerhelst vises rundt i området og se det med egne øjne. Hvis I har lyst til at vise noget frem hører vi derfor meget gerne fra jer, med forslag til besøg.

I kan kontakte undertegnede, kampagneleder for Pernille, på enten mail: mac@sockbh.dk eller telefon 28999142. I er også velkomne til at række ud, hvis I har nogle spørgsmål.

Med venlig hilsen

Malou Astrup Clemmensen
Kampagneleder for Pernille Rosenkrantz-Theil
Socialdemokratiet i København"

Løsning

Forretningsudvalget foreslår, at forperson Asbjørn Kaasgaard aftaler et møde mellem Pernille Rosenkrantz-Theil og de lokaludvalgsmedlemmer og suppleanter, som måtte tilmelde sig mødet. Mødet holdes enten den 2. april, den 14. maj eller den 11. juni 2025 kl. 17-18.30.

I mødet taler lokaludvalget med Pernille Rosenkrantz-Theil om temaer og sager, som lokaludvalget arbejder med, fx. M5, Refshalevej som skolevej, Torvegade og Christianshavns Torv. Derudover vil  Pernille Rosenkrantz-Theil blive bedt om at orientere om, hvordan hun forestiller sig, at det lokale demokrati i Københavns Kommune skal udvikles. Endelig vil der i mødet være en spørgsmål/svar-runde.

Økonomi

Eventuelle udgifter til mødet betales af sekretariatets budget, da mødet ikke er offentligt.

Videre proces

Sekretariatet sender en mail til lokaludvalgets medlemmer og suppleanter om tid og sted for mødet og med oplysning om, hvornår man senest skal tilmelde sig mødet.

Alle lignende henvendelser på tværs af partiskel behandles på samme måde som skitseret ovenfor.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte, at forperson Asbjørn Kaasgaard aftaler et møde mellem Pernille Rosenkrantz-Theil og de lokaludvalgsmedlemmer og suppleanter, som måtte tilmelde sig mødet, jf. løsningsafsnittet. 

Til top