Mødedato: 27.11.2019, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

B-sag: Nytårskuren 2020

Christianshavns Lokaludvalg skal tage til efterretning, at lokaludvalgets Nytårskur den 10. januar 2020 holdes på Christianshavns Skole. Lokaludvalget skal også tage budgettet for Nytårskuren til efterretning.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager til efterretning, at lokaludvalgets Nytårskur den 10. januar 2020 holdes på Christianshavns Skole.

  2. at Christianshavns Lokaludvalg tager budgettet for Nytårskuren, der fremgår af Økonomiafsnittet, til efterretning.

Problemstilling

Lokaludvalgets Nytårskur har på skift været holdt i Beboerhuset og i Hal C. I 2020 skulle den holdes i Hal C, men INFO/Event-gruppen vurderer, at lokalelejen og prisen for opsætning og nedtagning af borde og stole er for dyr.

Nytårskuren kan ikke holdes i Beboerhuset den 10. januar 2020.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget tager til efterretning, at lokaludvalgets Nytårskur den 10. januar 2020 holdes i gymnastiksalen på Christianshavns Skole.

Desuden foreslår formanden, at lokaludvalget tager budgettet for Nytårskuren, der fremgår af Økonomiafsnittet, til efterretning.

Økonomi

Band

10.000

Kor Rockus

500

Lyd og lys

14.686

Hjælp til opsætning og nedtagning

3.000

Forplejning og service

6.000

Gave til vinderen af Christianshavnerquizzen

1.000

Quizmaster

1.000

Pynt

1.000

Plakater

722

Annonce

1.575

SUM

39.483

Lokaludvalget har afsat 5.000 kr. til Nytårskuren af 2019-puljen. I en anden sag på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 27. november 2019 foreslås det at afsætte 35.000 kr. til Nytårskuren af 2020-puljen.

Videre proces

Nytårskuren holdes den 10. januar 2020 i gymnastiksalen på Christianshavns Skole.

 

Beslutning

  1. Lokaludvalget tog til efterretning, at lokaludvalgets Nytårskur den 10. januar 2020 holdes på Christianshavns Skole.

  2. Lokaludvalget drøftede og tog derpå budgettet for Nytårskuren, der fremgår af Økonomiafsnittet, til efterretning.
Til top