Mødedato: 27.10.2021, kl. 18:30
Mødested: Nordatlantens Brygge, Strandgade 91

B-sag: Borgerpanelundersøgelse om kultur, fritid og idræt

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte at samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen om en borgerpanelundersøgelse om kultur, fritid og idræt på Christianshavn.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg beslutter at samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen om en borgerpanelundersøgelse om kultur, fritid og idræt på Christianshavn.
  2. at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at sammen med sekretariatet udarbejder arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge bydelsspecifikke spørgsmål til undersøgelsen.
  3. at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge konkluderer på undersøgelsen sammen med Kultur- og Fritidsforvaltningen og sekretariatet.

Problemstilling

Lokaludvalget havde den 15. september 2021 et møde med direktør i Kultur- og Fritidsforvaltningen Esben Danielsen. Lokaludvalget havde i mødet en række spørgsmål, som Esben Danielsen har svaret på skriftligt. Se bilaget.

I mødet foreslog han, at lokaludvalget og Kultur -og Fritidsforvaltningen samarbejder om en borgerpanelundersøgelse om kultur, fritid og idræt på Christianshavn.

Løsning

Formanden foreslår, lokaludvalg samarbejder med Kultur- og Fritidsforvaltningen om en borgerpanelundersøgelse om kultur, fritid og idræt på Christianshavn. han foreslår desuden, at  arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge udarbejder bydelsspecifikke spørgsmål til undersøgelsen sammen med sekretariatet samt at arbejdsgruppen konkluderer på undersøgelsen sammen med Kultur- og Fritidsforvaltningen og sekretariatet.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Undersøgelsen gennemføres medio november 2021. Inden da orienteres offentligheden om undersøgelsen i lokale medier, i lokaludvalgets nyhedsbrev, på Facebook og på lokaludvalgets hjemmeside.

Beslutning

 

  1. Lokaludvalget besluttede at samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen om en borgerpanelundersøgelse om kultur, fritid og idræt på Christianshavn.
  2. Lokaludvalget godkendte, at arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge udarbejder bydelsspecifikke spørgsmål til undersøgelsen sammen med sekretariatet.
  3. Lokaludvalget godkendte, at arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge konkluderer på undersøgelsen sammen med Kultur- og Fritidsforvaltningen og sekretariatet.
Til top