Mødedato: 27.09.2023, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

B-sag: Puljeansøgninger, september 2023

Christianshavns Lokaludvalg skal tage stilling til fem puljeansøgninger.   

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg giver Christianshavns Beboerhus tilsagn om 5.000 kr. til tre workshops i broderi i efteråret 2023. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 10.000 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler. 

     

  2. at Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Båll og Brand på en ansøgning om 24.971 kr. til et udendørs lysværk på gavlen af B&W-hallen og en arkitektonisk lysrute på Refshaleøen i forbindelse med Kulturnatten den 13. oktober 2023. Afslaget begrundes med at lokaludvalget har valgt at prioritere sine midler til andre aktiviteter. 

     

  3. at Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til The Community på en ansøgning om 15.000 kr. til et arrangement med flere koncerter i Christianshavns Beboerhus den 27. oktober 2023. Afslaget begrundes med at lokaludvalget har valgt at prioritere sine midler til andre aktiviteter.

     

  4. at Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til foreningen 60 Seconds på en ansøgning om 15.000 kr. til kortfilmsprojekteringer på gavlen ved trangravsbroen og på Refshaleøen i forbindelse med 60 Seconds Festivalen i perioden 10. – 19. november 2023. Afslaget begrundes med at lokaludvalget har valgt at prioritere sine midler til andre aktiviteter. 

     

  5. at Christianshavns Lokaludvalg giver to billedkunstnere tilsagn om 2.588 kr. til en stedspecifik papirinstallation til Skabelonloftet på Refshaleøen i forbindelse med Kulturnatten den 13. oktober 2023. Lokaludvalget støtter ikke det ansøgt beløb på 5.588 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler. 

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget fem puljeansøgninger. 

Løsning

1. Følsomt Broderi i Beboerhuset

Christianshavns Beboerhus søger om 10.000 kr. til at afholde tre workshops i broderi i efteråret 2023.

Beboerhuset vil i samarbejde med Følsomt Broderi lave tre tilbagevendende workshops med frihåndsbroderi, samtaler og oplæsning om transformationer og håb.

Formålet med workshopsne er at skabe nye fællesskaber og trygge rum for minoriteter på Christianshavn, samt at bygge bro mellem mennesker med forskellige baggrunde og alder.

Aktiviteten er gratis og åben for alle. Målgruppen er lokale unge og ældre – både øvede og uøvede i broderi. Der kan deltage 25 personer per gang.

Aktiviteten annonceres via Følsomt Broderis Instagram, Beboerhusets kanaler, Christianshavneren og plakater på lokale institutioner og i byrum.

Egen- og medfinansiering sker via frivillig arbejdskraft, løn til projektleder og udlån af beboerhusets lokaler.

Hvis workshopsne bliver en succes, ønsker ansøger, at aktiviteten kan fortsætte som en fast del af Beboerhusets tilbud i det nye år – potentielt en gang om måneden.

Støtten fra lokaludvalget skal bruges til honorar til underviser, materialer og forplejning til mødedeltagere.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet gør opmærksom på, at alle indtægterne vist i ansøgers budget er egenfinansiering til udgifter udover det ansøgte beløb.

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.

Anbefaling fra arbejdsgruppen om Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge

Arbejdsgruppen anbefaler at bevillige 5.000 kr. 

Indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver Christianshavns Beboerhus tilsagn om 5.000 kr. til tre workshops i broderi i efteråret 2023. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 10.000 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler. 

 

2. The Ice is Melting at the Pøules /Kulturnatten 2023

Båll og Brand søger om 24.971 kr. til et udendørs lysværk på gavlen af B&W-hallen og en arkitektonisk lysrute på Refshaleøen i forbindelse med Kulturnatten den 13. oktober 2023.

Det udvendige lysværk er en del af lyd- og lysværket ”The Ice”, som er en totaloplevelse i og uden på B&W-hallen med klimaforandringer som tema.

Den arkitektoniske lysrute er en del af oplevelsen af værket og guider publikum rundt til de forskellige oplevelser på Refshaleøen. Lysruten kan ses fra store dele af København og understreger historien i de forskellige bygninger og områder på Refshaleøen.

Formålet med aktiviteten er at få københavnere til at opdage Refshaleøen som et spændende tilflugtsmål, at engagere sig i debatten om klimaforandringer, og at skabe øget interesse om Refshaleøens historie og bygninger i forbindelse med udviklingen af området.

Målgruppen er alle deltagende i Kulturnatten. Lysruten og det udvendige lysværk er gratis for alle og kræver ikke kulturpas.

Aktiviteten annonceres i forbindelse med Kulturnattens program og på Refshaleøens Ejendomsselskabs hjemmeside.  

Aktiviteten er et samarbejde med flere kunstnere og medfinansieret af lokale aktører på Refshaleøen, Det Kongelige Teater, Refshaleøens Ejendomsselskab og Kulturnatten.

Støtten fra lokaludvalget skal bruges til realisering af det udvendige lysværk og lysruten, herunder leje af udstyr, eksterne honorarer og transport.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.

Anbefalinger fra arbejdsgruppen om Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge

Arbejdsgruppen anbefaler et afslag på ansøgningen, da man har valgt at prioritere sine puljemidler til andre puljeansøgninger.

Indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Båll og Brand på en ansøgning om 24.971 kr. til et udendørs lysværk på gavlen af B&W-hallen og en arkitektonisk lysrute på Refshaleøen i forbindelse med Kulturnatten den 13. oktober 2023. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget har valgt at prioritere sine midler til andre aktiviteter. 

 

3. ABSOLUTE FIMARA – En fejring af samtidsmusik

The Community søger om 15.000 kr. til et arrangement med flere koncerter i Christianshavns Beboerhus den 27. oktober 2023.

Arrangementet er en dynamisk begivenhed, der præsenterer innovative og ikke-kommercielle musikalske udtryk og fokuserer på dybtgående kulturel udveksling. Programmet byder på optrædener af professionelle musikere fra ind- og udland. Gennem nærværende koncerter og diskussioner herefter, opfordres deltagerne til at skabe kontakt, dele perspektiver og skabe relationer.  

Formålet med aktiviteten er at fremme tværkulturel dialog, kunstnerisk udforskning og varige forbindelser mellem personer med en fælles passion for moderne og eksperimenterende musik.

Målgruppen er lokale beboere på Christianshavn, professionelle og up coming musikere, komponister og billedkunstnere.  

Der forventes at deltage 60-70 betalende gæster. Entreprisen er 50 kr. pr. person med mulighed for at betale mere som støtte til arrangementet.  

Arrangementet annonceres via sociale medier, Beboerhusets netværk, plakater og flyers.

Arrangementet er et samarbejde mellem ansøger, FIMARA, Absolute Music og Christianshavns Beboerhus.

Det samlede udgiftsbudget er 67.960 kr., hvoraf der er søgt støtte for i alt 50.000 kr. hos andre fonde.

Støtten fra lokaludvalget skal bruges til honorer, koda-afgift og PR.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten med en underskudsgaranti.

Anbefalinger fra arbejdsgruppen om Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge

Arbejdsgruppen anbefaler et afslag på ansøgningen, da man har valgt at prioritere sine puljemidler til andre puljeansøgninger.

Indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til The Community på en ansøgning om 15.000 kr. til et arrangement med flere koncerter i Christianshavns Beboerhus den 27. oktober 2023. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget har valgt at prioritere sine midler til andre aktiviteter. 

 

4. 60 Seconds Festival 2023: Color your Dreams

Foreningen 60 Seconds søger om 15.000 kr. til kortfilm projekteringer på gavlen ved trangravsbroen og på Refshaleøen i forbindelse med 60 Seconds Festivalen i perioden 10. – 19. november 2023.

60 Seconds Festival er en kortfilmfestival, der viser i alt 10 film af et minuts varighed uden lyd i det offentlige rum – særligt på gavle og mure i vinterens mørketid. Festivalen har eksisteret i 16 år med et nyt tema for hvert år. Dette års tema er Color Your Dream / Farv Dine Drømme. To film vises på Christianshavn.

Formålet med aktiviteten er at belyse et tema, som kunstnere har fortolket og præsenterer med stor kreativitet. Temaet skal være en kilde til refleksion og indsigtsfulde kunstoplevelser. Tidligere temaer har bl.a. været ’angst’, ’forbindelse til naturen’ og ’hjemlighed’.  

Målgruppen er alle i byen, der kommer forbi og det er gratis at deltage.

Ansøger samarbejder med bygningsejerne af de bygninger, filmene vises på.

Aktiviteten annonceres via presse, sociale medier og direct marketing.

Ansøger har et samlet udgiftsbudget på 242.000 kr. for hele festivalen, hvoraf der er medfinansiering fra investorer, fonde og bidragsydere for i alt 227.000 kr.  

Støtten fra lokaludvalget skal bruges til projektor med computer, PR, samt montering og nedtagning af kasse og videoudstyr.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.

Anbefalinger fra arbejdsgruppen om Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge

Arbejdsgruppen anbefaler et afslag på ansøgningen, da man har valgt at prioritere sine puljemidler til andre puljeansøgninger.

Indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til foreningen 60 Seconds på en ansøgning om 15.000 kr. til kortfilmsprojekteringer på gavlen ved trangravsbroen og på Refshaleøen i forbindelse med 60 Seconds Festivalen i perioden 10. – 19. november 2023. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget har valgt at prioritere sine midler til andre aktiviteter. 

 

5. Refshaleøen i lysende papirklip / Kulturnatten 2023

To billedkunstnere søger om 5.588 kr. til en stedspecifik papirinstallation til Skabelonloftet på Refshaleøen i forbindelse med Kulturnatten d. 13. oktober 2023.

Skabelonloftets store rum vil danne rammen for en skyggespils-installation, der opleves som vinduer, der tændes med udsigt – udvalgte motiver fra Refshaleøens miljøer i fortid, nutid og fremtid klippet i papir. Fra skibsværft til kreativ smeltedigel til planlagt Lynetteholm. Udstillingen er en del af Refshaleøens program til Kulturnatten.  

Formålet med aktiviteten er at tilbyde de besøgende en stor og stedspecifik papirinstallation, som på en uventet og oplevelsesrig måde iscenesætter motiver fra Refshaleøens historie og forskellige miljøer.

Målgruppen er alle besøgende til Kulturnatten. Der er fri entré med kulturpas.

Aktiviteten annonceres i forbindelse med Kulturnattens program og på Refshaleøens Ejendomsselskabs hjemmeside.  

Det samlede udgiftsbudget er på 30.588 kr., hvoraf ansøger har søgt om i alt 25.000 kr. hos andre fonde.

Støtten fra lokaludvalget skal bruges til materialer og tilskud til kunstnernes arbejdsløn.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.

Anbefalinger fra arbejdsgruppen om Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge

Arbejdsgruppen anbefaler at bevillige 2.588 kr. 

Indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver to billedkunstnere tilsagn om 2.588 kr. til en stedspecifik papirinstallation til Skabelonloftet på Refshaleøen i forbindelse med Kulturnatten d. 13. oktober 2023. Lokaludvalget støtter ikke det ansøgt beløb på 5.588 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler. 

Økonomi

Lokaludvalget har afsat en ramme på 230.259 kr. af 2023-puljen til puljeansøgninger. Foreløbig har lokaludvalget disponeret for 216.200 kr. af rammen. Hvis lokaludvalget følger indstillingerne, vil der være disponeret yderligere 7.588 kr. af rammen.

Videre proces

Sekretariatet orienterer ansøgerne om lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.

Beslutning

  1. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Christianshavns Beboerhus tilsagn om 5.000 kr. til tre workshops i broderi i efteråret 2023. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 10.000 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler. 

     

  2. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Båll og Brand på en ansøgning om 24.971 kr. til et udendørs lysværk på gavlen af B&W-hallen og en arkitektonisk lysrute på Refshaleøen i forbindelse med Kulturnatten den 13. oktober 2023. Afslaget begrundes med at lokaludvalget har valgt at prioritere sine midler til andre aktiviteter. 

     

  3. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til The Community på en ansøgning om 15.000 kr. til et arrangement med flere koncerter i Christianshavns Beboerhus den 27. oktober 2023. Afslaget begrundes med at lokaludvalget har valgt at prioritere sine midler til andre aktiviteter.

     

  4. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til foreningen 60 Seconds på en ansøgning om 15.000 kr. til kortfilmsprojekteringer på gavlen ved trangravsbroen og på Refshaleøen i forbindelse med 60 Seconds Festivalen i perioden 10. – 19. november 2023. Afslaget begrundes med at lokaludvalget har valgt at prioritere sine midler til andre aktiviteter. 

     

  5. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give to billedkunstnere tilsagn om 2.588 kr. til en stedspecifik papirinstallation til Skabelonloftet på Refshaleøen i forbindelse med Kulturnatten den 13. oktober 2023. Lokaludvalget støtter ikke det ansøgt beløb på 5.588 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler. 
Til top