Borgerpanelundersøgelse om parkering
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger sekretariatet til at meddele Teknik- og Miljøforvaltningen, at lokaludvalget stiller Christianshavns Borgerpanel til rådighed for forvaltningens bydækkende bruger- og holdningsundersøgelse på parkeringsområdet.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har med mail den 25. september 2017 skrevet:
"Kære Lokaludvalg
Teknik- og Miljøforvaltningen skal gennemføre en større bruger/holdningsanalyse, der skal hjælpe os med at kortlægge borgernes og brugernes oplevelse af parkering og cykelparkering i København. COWI bistår kommunen med at løse opgaven og vil i løbet af efteråret gennemføre en større spørgeundersøgelse blandt borgere og besøgende i Københavns København.
Formålet med undersøgelsen er, at kortlægge borgernes holdninger, behov og forventninger til kommunen i forhold til parkeringskapacitet, service og produkter på parkeringsområdet og til dels også på cykelparkeringsområdet. For at opnå det bedste resultat og overblik over byens behov, har vi også behov for respondenter fra hele byen.
Vi håber derfor, at lokaludvalgenes vil stille de lokale borgerpaneler til rådighed og dermed sikre at flest mulige stemmer bliver hørt. Fordelen ved borgerpanelerne er, at vi kan knytte forskellige ønsker og behov op på respondenternes geografiske placering, herunder de baggrundsinformationer der allerede er indlejret i borgerpanelerne. På den måde kan vi kortlægge de individuelle behov i forskellige områder af byen
Lokaludvalget er selvfølgelig ikke forpligtet til at bidrage til undersøgelsen. Vi håber dog alligevel, at lokaludvalgene vil støtte op om undersøgelsen og dermed bidrage til den viden der skal motivere og kvalificere de politiske beslutninger på parkeringsområdet fremadrettet.
Vi se frem til at høre fra jer snarest muligt og senest d. 4. oktober 2017. Vi beklager selvfølgelig det korte aftræk som skyldes at undersøgelsen skal være gennemført og afregnet inden årsskiftet.
Praktisk:
Når vi har modtaget tilkendegivelse af at i ønsker at deltage, vil i blive kontaktet af kommunens repræsentant fra COWI med henblik på at aftale den videre proces.
Hvis i ikke ønsker jeres bydel repræsenteret i undersøgelsen, må i meget gerne kvittere med tilkendegivelse af, at lokaludvalget ikke ønsker at deltage.
Vi har selvfølgelig fuld forståelse for, at enkelte lokaludvalg allerede har gennemført egne parkeringsundersøgelser og at der derfor kan være en mæthed i forhold til parkeringsundersøgelser. Teknik- og Miljøforvaltningens undersøgelse er dog noget mere omfattede og dybdegående i forhold til de emner der har været berørt i lokaludvalgenes egne undersøgelser. Se evt. vedlagte overblik og emner og spørgsmål der vil blive besvaret med undersøgelsen. NB: det er selvfølgelig ikke alle borgere der får alle spørgsmål. Det vil blive indrettet i en træstruktur og med matricer således at man kun får relevante spørgsmål og en tålelig længde på spørgeskemaet."
Med mail den 26. september 2017 skrev forvaltningen:
"Jeg kan oplyse, at vi selvfølgelig også benytter vores eget borgerpanel i forbindelse med undersøgelsen. Vores håb er dog, at vi kan få nok respondenter til, at vi kan trække områder ud og lave lokale analyser og målrettede indsatser. Hvis det skal lykkedes, så skal vi desværre have langt flere respondenter, end KK borgerpanelet kan levere.
Vi laver også noget materiale der kan bruges til kommunikation via de digitale platforme. Det håber vi selvfølgelig, at i vil hjælpe med at videreformidle, især hvis i endnu ikke har borgerpaneler eller ønsker at bringe dem i spil til denne undersøgelse."
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget bemyndiger sekretariatet til at meddele Teknik- og Miljøforvaltningen, at lokaludvalget stiller Christianshavns Borgerpanel til rådighed for forvaltningens bydækkende bruger- og holdningsundersøgelse på parkeringsområdet.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Se ovenfor.