Meddelelser
Beslutning
Status på formel 1-løb i København
Poul Cohrt oplyste, at han sammen med formændene for Indre By Lokaludvalg og Amager Vest Lokaludvalg – og nok også Amager Øst Lokaludvalg - sender et brev til Borgerrepræsentationen om, at lokaludvalgene siger nej tak til Formel 1-løb i deres bydele. Det er i overensstemmelse med Christianshavns Lokaludvalgs beslutning den 30. august 2017.
Poul Cohrt oplyste endvidere, at en borger har udtalt sig positivt om Formel 1-løb i København på lokaludvalgets facebookside.
Jette Arendrup oplyste, at hun er for Formel 1-løb i København.
Lokaludvalgets vælgermøde den 16. november 2017
Poul Cohrt oplyste, at foreløbig består politikerpanelet af
- Mia Nyegaard, Radikale Venstre
- Ulrik Kohl, Enhedslisten
- Flemming Steen Munch, Venstre
- Alex Vanopslagh, Liberal Alliance
Lokaludvalget foreslog Pul Cohrt at spørge følgende, om de vil indgå i et spørgepanel på vælgermødet:
- John Poulsen
- Jan Hyttel
- H. C. Hansen
- Morten Lind
- Michael Lerche
Asbjørn Kaasgaard foreslog, at vælgermødet tematiseres.
Ruth Plovgaard oplyste, at Christianshavns Kvarter holder vælgermøde den 12. november 2017 med TV-dækning.
Nytårskur 2018 og Christianshavnerdag 2018
Poul Cohrt oplyste, at udvalget bag fejringen af Christianshavns 400 års jubilæum har inviteret Infogruppen og C-daggruppen til møde om, hvordan lokaludvalgets nytårskur og Christianshavnerdag kan indgå i jubilæumsfejringen. Lokaludvalget får en indstilling om det i mødet den 25. oktober 2017.