B-sag: Puljeansøgninger, september 2017
Christianshavns Lokaludvalg skal tage stilling til en ansøgning om støtte.
Indstilling
Formanden foreslår:
- At Christianshavns Lokaludvalg giver tilsagn om 3.800 kr. til Foreningen Kulturbroen Folkloric's aktivitet med dans, sang og rytmer for børn. Støtten øremærkes til lokaleleje og honorar til én optrædende. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 7.800 kr., da det ønsker at sprede sine midler og ikke bevilger støtte til sponsorater.
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget en ansøgning om støtte.
Løsning
1. Spil dansk dage: Dans sang og rytmer for børn – Oplysning om børn/sponsorprogram for børn i Ghana.
Foreningen Kulturbroen Folkloric / Sponsorprogram for børn i Ghana ansøger om 7.800 kr. af lokaludvalgets 2017-pulje til en aktivitet for børn på Christianshavn den 2.-3. november 2017 i Hal C. Formålet med aktiviteten er at oplyse om og indsamle penge til foreningens sponsorprogram i Ghana på Spil Dansk Dagen, og at tilbyde børnene på Christianshavn en aktivitet, hvor de præsenteres for afrikansk inspireret dans og samtidig hører om børns forhold i Ghana. Lokaludvalgets støtte påtænkes anvendt til lokaleleje, honorar samt støtte til sponsorprogrammet. Der regnes med en entre på 20 kr. pr. person.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at aktiviteten er bydelsrelateret, dialogskabende, lokalkulturelt udviklende, styrker Christianshavns sociale og kulturelle ressourcer og samler borgerne på tværs af etniske forskelle. Dog vurderer sekretariatet, at lokaludvalget ikke kan støtte børn i Ghana. Med det forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.
Arbejdsgruppens anbefaling
Arbejdsgruppen vurderer, at ansøgningen har et humanitært og globalt sigte og falder indenfor lokaludvalgets beskrivelse af formål med puljen. Lokaludvalget kan dog ikke støtte med det fulde beløb, da vi ikke bevilger støtte til sponsorater og arrangører. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at lokaludvalget støtter med 3.800 kr. til lokaleleje og honorar til 1 optrædende.
Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver tilsagn om 3.800 kr. til Foreningen Kulturbroen Folkloric's aktivitet med dans, sang og rytmer for børn. Støtten øremærkes til lokaleleje og honorar til én optrædende. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 7.800 kr., da det ønsker at sprede sine midler og ikke bevilger støtte til sponsorater.
Økonomi
Lokaludvalget har i 2017 afsat 241.450 kr. til puljeansøgninger. Foreløbig er der disponeret 191.875 kr. af 2017-puljen. Hvis lokaludvalget følger indstillingen, vil der være disponeret for yderligere 3.800 kr. af puljen.
Videre proces
Sekretariatet meddeler ansøgeren lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling af ansøgningen.
Beslutning
Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Foreningen Kulturbroen Folkloric tilsagn om 3.800 kr. til en aktivitet med dans, sang og rytmer for børn. Støtten øremærkes til lokaleleje og honorar til én optrædende. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 7.800 kr., da det ønsker at sprede sine midler og da det ikke yder støtte til sponsorater.