Mødedato: 27.08.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34
Tryghedsindeks 2014
Christianshavns Lokaludvalg skal tage Tryghedsindeks 2014 til efterretning.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg tager Tryghedsindeks 2014 til efterretning. Se bilaget.
Problemstilling
Københavns Kommune udarbejder hvert år i samarbejde med Københavns Politi Københavns Tryghedsindeks. Tryghedsindekset er et instrument til at vurdere og prioritere den kriminalpræventive indsats i Københavns Kommune. Samtidigt muliggør Tryghedsindekset, at Kommunen kan følge op på den overordnede strategi og indsatser for en mere sikker by. Tryghedsindekset 2014 viser, at der fortsat er behov for en markant indsats på Christisnhavn.
Løsning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, der har udarbejdet tryghedsindekset, skriver, at der på Christianshavn fortsat er behov for en markant indsats. Beboerne på Christianshavn angiver i højere grad, at de har været udsatte for kriminalitet og oplever kriminalitet som et nabolagsproblem sammenlignet med københavnerne generelt. På Christianshavn oplever beboerne særligt narkotika, tyveri og hærværk som et problem i nabolaget, hvilket understøttes af høje anmeldelsestal.
Formanden foreslår, at lokaludvalget tager tryghedsindekset til efterretning.
Formanden foreslår, at lokaludvalget tager tryghedsindekset til efterretning.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Intet.
Beslutning
Udsat til lokaludvalgets møde den 24. september 2014.