Mødedato: 27.08.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34
Høringssvar om utrygge steder
Se alle bilag
Til top
Christianshavns Lokaludvalg skal tage et høringsvar om utrygge steder på Christianshavn til efterretning.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg tager høringssvaret til Økonomiforvaltningen om utrygge steder på Christianshavn, der fremgår af bilaget, til efterretning.
Problemstilling
Den 5. august 2014 bad Økonomiforvaltningen formanden om at udpege utrygge steder på Christianshavn, hvor trygheden kan øges gennem en relativ enkel ændring af den fysiske indretning af stedet. Anledningen var, at Økonimiudvalget skulle behandle en indstilling om udpegning af utrygge steder i København. Se bilaget.
Der er lagt op til en proces, hvor Økonomiforvaltningen - med inddragelse af Teknik- og Miljøforvaltningen, lokaludvalgene og viden fra Københavns Kommunes Tryghedsindeks - skal udarbejde et notat til brug for forhandlingerne om kommunens Budget 2015. Notatet skal ligge klar
ultimo august 2014.
Der er endvidere lagt op til en senere fase, som vil tage udgangspunkt i en lokal borgerinddragelsesproces i samarbejde med lokaludvalgene, hvor borgerne får mulighed for at komme med deres konkrete forslag til steder, hvor trygheden kan øges.

Løsning
Der var høringsfrist den 18. august 2014. Formanden har bl.a. på baggrund af referatet af Christianshavnermødet den 5. marts 2014 om kommunens belysningsplan indsendt et høringssvar. Se bilaget.
Formanden foreslår, at lokaludvalget tager høringssvaret til efterretning. Eventuelle bemærkninger i lokaludvalgsmødet om utrygge steder vil blive sendt til Økonomiforvaltningen.
Formanden foreslår, at lokaludvalget tager høringssvaret til efterretning. Eventuelle bemærkninger i lokaludvalgsmødet om utrygge steder vil blive sendt til Økonomiforvaltningen.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Intet.
Beslutning
Lokaludvalget tog høringssvaret til Økonomiforvaltningen om utrygge steder på Christianshavn, der fremgår af bilaget, til efterretning, idet Jane Lytthans i samarbejde med sekretariatet udarbejder et notat til Økonomiforvaltningen, hvori ønsker til tryghedsskabende belysning præciseres.