Mødedato: 27.05.2020, kl. 18:30
Mødested: Teams

B-sag: Orienteringsmøde om dannelse af en handelsstandsforening på Christianshavn

Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte at afholde et offentligt orienteringsmøde om behovet for at danne en handelsstandsforening på Christianshavn.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg afholder et offentligt orienteringsmøde om behovet for at danne en handelsstandsforening på Christianshavn.
  2. at Christianshavns Lokaludvalg afsætter en ramme på 10.000 kr. til mødet.
  3. at Christianshavns Lokaludvalg udpeger ham til at planlægge og gennemføre mødet sammen med sekretariatet.

Problemstilling

Et af formålene med lokaludvalgene er, at de skal danne lokale netværk.

Flere af de mindre butiksindehavere på Christianshavn har overfor formanden givet udtryk for, at der mangler en handelsstandsforening i bydelen.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget afholder et offentligt orienteringsmøde efter sommerferien om behovet for at danne en handelsstandsforening på Christianshavn. Formanden foreslår desuden, at lokaludvalget udpeger ham til at planlægge og gennemføre mødet sammen med sekretariatet.

På orienteringsmødet skal det afklares,

  • hvor stor opbakning der er til ideen
  • hvad formålet med foreningen skal være
  • hvem man ser som samarbejdspartnere og modparter for en sådan forening
  • hvem der vil arbejde videre med ideen og stå for en stiftende generalforsamling.
Mødet annonceres i lokale medier og der uddeles flyers om det til butikker, restuaranter, cafeer mm. i hele Christianshavns Lokaludvalgs område.

 

Økonomi

Det foreslås, at der afsættes 10.000 kr. til mødet. Der vil være udgifter til lokaleleje, annoncering og forplejning.

Videre proces

Formanden planlægger og gennemfører mødet sammen med sekretariatet.

Når mødet er afholdt, orienterer formanden lokaludvalget om status på ideen om en handelsstandsforening.

Beslutning

Godkendt.

Til top