A-sag: Status på hotel-projektet i Ørkenfortet
Indstilling
Formanden foreslår,
- Christianshavns Lokaludvalg drøfter status på hotel-projektet i Ørkenfortet
- at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger formanden til at skrive til ejeren ATP-Ejendomme om sagen. Formanden tager i brevet udgangspunkt i et oplæg fra lokaludvalgsmedlem Frode Neergaard og i lokaludvalgets drøftelse af sagen.
Problemstilling
I mødet den 25. september 2019 udpegede lokaludvalget Frode Neergaard til at repræsentere sig i relevante møder vedr. ombygningen af Ørkenfortet til hotel og vedr. indretningen af arealerne omkring bygningen.
Medlemsforslag fra Frode Neergaard:
"Jeg vil gerne orientere om Ørkenfortet. Mest fordi dialogen tilsyneladende er ved at gå i stå. En overvejelse er om lokaludvalgets formand skulle skrive til ATP-ejendomme om sagen."
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter status på hotel-projektet i Ørkenfortet. Han foreslår desuden, at lokaludvalget bemyndiger ham til at skrive til ejeren ATP-Ejendomme om sagen. Formanden tager i brevet udgangspunkt i et oplæg fra lokaludvalgsmedlem Frode Neergaard i lokaludvalgsmødet samt i lokaludvalgets drøftelse af sagen.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Se ovenfor.
Beslutning
Til mødet forelå et udkast til brev fra lokaludvalget til ATP-Ejendomme, forfattet af Frode Neergaard, idet han og Jens Eskildsen i mødet mundtligt orienterede om to rettelser i udkastet.
- Lokaludvalget drøftede status på hotel-projektet i Ørkenfortet
- Lokaludvalget godkendte brevet til ATP-Ejendomme, der ses i bilaget.