A-sag: Puljeansøgninger, april 2020
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg giver Foreningen lille storbyteatret Teaterøen tilsagn om 5.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til til afholdelse af COTYA – Københavns Teaterfestival for Børn og Unge, der finder sted den 24. – 27. september 2020 på Refshaleøen. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 40.000 kr., da det ønsker at sprede anvendelsen af sine midler. Lokaludvalget opfordrer ansøgeren til at søge andre lokaludvalg om støtte, da festivalen henvender sig til børne og unge i hele København.
Problemstilling
Lokaludvalget modtog en ansøgning om støtte, der skulle behandles i lokaludvalgets april-møde. Mødet blev aflyst.
Løsning
- COTYA – Københavns Teaterfestival for Børn og Unge
Foreningen lille storbyteatret Teaterøen søger på vegne af arrangørgruppen bag COTYA lokaludvalget om 40.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til afholdelse af COTYA – Københavns Teaterfestival for Børn og Unge. Festivalen finder sted 24. – 27. september 2020 på Refshaleøen i Teaterøens tre huse: Kasernen, Magneten og Annekset samt i bunkeranlægget og på græsplænerne ved Teaterøen.
COTYA blev afholdt for første gang i 2019 med deltagelse af 11 teatergrupper, der sammen med Teaterøen på Refshaleøen skabte en teaterfestival for børn og unge. Festivalen var en succes og man ønsker derfor gøre projektet til en tradition. COTYA tilbyder forestillinger med dans, teater, dukketeater og performance, samt kunst, musik. COTYA arbejder ud fra konceptet ’Hack th Theatre’, der betyder at tilskuerne selv skal være med til præge festivalen, og at involvering af børn og unge i teatret.
COTYA arbejder bl.a. med følgende succeskriterier for festivalen: 2000 publikummer besøger festivalen og mindst 25 grupper fra skoler, dagtilbud og ungdomsuddannelser deltager. Festivalen henvender sig til skoler, dagtilbud, ungdomsuddannelser, familier, Kulturformidlere og teaterinteresserede. Der er gratis adgang til alle forestillinger og aktiviteter.
En eventuel støtte vil gå til at dække udgifter til opsætning af forestillinger, PR og kommunikation, dokumentation og teknik. Der er et samlet budget på 340.000 kr. med en egenfinansiering på 50.000 kr.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter festivalen.
Arbejdsgruppens anbefaling
Foreningen lille storbyteatret Teaterøen søger på vegne af arrangørgruppen bag COTYA lokaludvalget om 40.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til afholdelse af COTYA – Københavns Teaterfestival for Børn og Unge. Festivalen finder sted 24. – 27. september 2020 på Refshaleøen i Teaterøens tre huse. COTYA tilbyder forestillinger med dans, teater, dukketeater og performance, samt kunst, musik. COTYA arbejder ud fra konceptet ’Hack th Theatre’, der betyder at tilskuerne selv skal være med til præge festivalen, og at involvering af børn og unge i teatret. COTYA arbejder bl.a. med følgende succeskriterier for festivalen: 2000 publikummer besøger festivalen og mindst 25 grupper fra skoler, dagtilbud og ungdomsuddannelser deltager. Festivalen henvender sig til skoler, dagtilbud, ungdomsuddannelser, familier, Kulturformidlere og teaterinteresserede. Der er gratis adgang til alle forestillinger og aktiviteter. Der er et samlet budget på 340.000 kr. med en egenfinansiering på 50.000 kr.
Arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge anser projektet for spændende, inspirerende og dialogskabende og det foregår på Christianshavn (Refshaleøen). Dog vurderer vi, at det ikke kun er et arrangement for unge på Christianshavn, hvor der måske kan tiltrækkes et begrænset antal publikummer, men et arrangement der henvender sig til hele København. Derfor anbefaler vi at der ydes en støtte på kr. 5.000,00 med en opfordring til, set ud fra at festivalen finder sted i september måned 2020, at COTYA eventuelt ansøger de øvrige Lokaludvalg for at nå op på det ansøgte beløb. Da Christianshavns Lokaludvalg ønsker at sprede vores begrænsede puljemidler til andre arrangementer, der også kan have Christianshavneres interesse.
Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver Foreningen lille storbyteatret Teaterøen tilsagn om 5.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til til afholdelse af COTYA – Københavns Teaterfestival for Børn og Unge, der finder sted den 24. – 27. september 2020 på Refshaleøen. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 40.000 kr., da det ønsker at sprede anvendelsen af sine midler. Lokaludvalget opfordrer ansøgeren til at søge andre lokaludvalg om støtte, da festivalen henvender sig til børne og unge i hele København.
Økonomi
Lokaludvalget har afsat en ramme på 220.000 kr. til puljeansøgninger i 2020. Hidtil er der disponeret for 91.440 kr. Hvis lokaludvalget følger indstillingen, vil der være disponeret for yderligere 5.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje.
Videre proces
sagsbehandling.
Beslutning
- Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Jane Lytthans om at lokaludvalget giver Foreningen lille storbyteatret Teaterøen tilsagn om 10.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til til afholdelse af COTYA – Københavns Teaterfestival for Børn og Unge, der finder sted den 24. – 27. september 2020 på Refshaleøen. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 40.000 kr., da det ønsker at sprede anvendelsen af sine midler. Lokaludvalget opfordrer ansøgeren til at søge andre lokaludvalg om støtte, da festivalen henvender sig til børne og unge i hele København.