B-sag: Trafikanalyse ved Inderhavnsbroen
Indstilling
- at Christianshavns Lokaludvalg tager til efterretning, at han har udpeget lokaludvalgsmedlem Jens B. Sørensen og suppleant Svend Aage Schiermacher til at repræsentere lokaludvalget i et møde og til en følgegruppe om trafikanalyse ved Inderhavnsbroen, som Teknik- og Miljøforvaltningen har inviteret til, jf. afsnittet "Problemstilling".
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har med mail den 10. marts 2020 til Christianshavns Lokaludvalg og Indre By Lokaludvalg inviteret til et møde og en følgegruppe omkring Inderhavnsbroen.
Anledningen er, at der i kommunens budget for 2020 er afsat penge til en undersøgelse af trafikken omkring broen, hvor pendlere og turister kommer på tværs af hinanden. Den undersøgelse er forvaltningen gået i gang med. I det første møde skal der tales om forløbet af undersøgelsen og om de umiddelbare problemstillinger ved trafikken i dag.
Efterfølgende etableres en følgegruppe med en repræsentant for hver af de to lokaludvalg samt repræsentanter for andre interessenter.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget tager til efterretning, at han har udpeget lokaludvalgsmedlem Jens B. Sørensen og suppleant Svend Aage Schiermacher til at repræsentere lokaludvalget i et møde og til en følgegruppe om trafikanalyse ved Inderhavnsbroen, som Teknik- og Miljøforvaltningen har inviteret til, jf. afsnittet "Problemstilling".
Med mail den 28. april 2020 oplyste forvaltningen, at projektet på Inderhavnsbroen kører videre under coronatiden, men at tidsplanen er skredet lidt, da det er noget vanskeligere at gennemføre de analyser, man gerne vil have på stedet, når trafikmønstret er så forandret, som det er. Planen er at gennemføre projektet i det omfang, det er muligt og herunder mødes med interessenter på stedet. Forvaltningen arbejder fortsat ud fra at kunne færdiggøre projektet i år.
Bl.a. Indre By Lokaludvalg, E/F Krøyers Plads, Nordatlantens Brygge og Slots- og Kulturstyrelsen deltager i projektet.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Primo juni 2020 mødes lokaludvalgets repræsentanter med Teknik- og Miljøforvaltningen og de øvrige interessenter. Der er endnu ingen dagsorden for mødet.