B-sag: Høringssvar om Kultur- og Fritidsudvalgets investeringsforslag til budget 2021
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg tager hans høringssvar til Kultur- og Fritidsforvaltningen om Kultur- og Fritidsudvalgets investeringsforslag til Budget 2021 til efterretning. Høringssvaret ses i bilaget.
Problemstilling
Den 11. marts 2020 sendte Kultur- og Fritidsforvaltningen Kultur- og Fritidsudvalgets investeringsforslag til kommunens Budget 2021 i høring i lokaludvalgene med svarfrist den 22. april 2020. Svarfristen blev senere ændret til 4. maj 2020.
Det fremgår af høringsbrevet, at det hvert år er en bunden opgave for Kultur- og Fritidsudvalget at beslutte effektiviseringer for ca. 20 mio. kr. inden for eget område. Derfor arbejder Kultur- og Fritidsforvaltningen løbende med at udforme investeringscases.
Følgende forslag fremgår af høringsmaterialet:
- Ny arrangementsafvikling på udvalgte biblioteker
- Mere værtskab og effektiv boghåndtering
- Københavns Borgerservice: Nem og sammenhængende service.
Løsning
Formanden sendte den 22. april 2020 høringssvaret, der fremgår af bilaget, til Kultur- og Fritidsforvaltningen. Han foreslår, at lokaludvalget tager det til efterretning.
Kultur- og Fritidsudvalget behandlede investeringsforslagene til Budget 2021 i sit møde den 19. maj 2020.
Link til indstillingen og Kultur- og Fritidsudvalgets beslutninger:
Økonomi
Intet.
Videre proces
Det fremgår af indstillingen til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 19. maj 2020, at Økonomiudvalget behandler budgetbidrag den 9. juni 2020. De politiske forhandlinger om budget 2021 foregår i perioden fra den 27. august til den 11. september 2020. Budgettet vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen den 1. oktober 2020.