Mødedato: 27.05.2015, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Puljeansøgninger, maj 2015

Christianshavns Lokaludvalg skal tage stilling til fem puljeansøgninger.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag på ansøgningen fra UHØRT Festival om 20.000 kr. til deres festival på Refshaleøen. Afslaget begrundes med, at festivallen ikke er tilstrækkelig bydelsrelateret.
  2. At Christianshavns Lokaludvalg giver to borgere tilsagn om 10.000 kr. til en vejr-workshop ved båden Illutron, idet det forudsættes, at aktiviteten foregår på Holmen. Lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler og støtter derfor ikke med det ansøgte beløb, 15.000 kr.  
  3. At Christianshavns Lokaludvalg giver Christianshavns Lokalhistoriske Forening & Arkiv tilsagn om 21.500 kr. til en malebog med forsvundne og nutidige christianshavnske motiver, idet malerbogen uddeles gratis.
  4. At Christianshavns Lokaludvalg giver Christianshavns Karateklub, Gyoku Kyu Kan Dojo, tilsagn om 6.500 kr. til selvforsvarskurser for piger og kvinder. Støtten øremærkes til annoncering og ekstern undervisning. Lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler og støtter derfor ikke med det ansøgte beløb, 20.000 kr.
  5. At Christianshavns Lokaludvalg giver en borger tilsagn om 6.000 kr. til et offentligt arrangement, hvor en tegner og en historiefortæller fortolker et gammelt værk om et uopklaret mord.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget fem puljeansøgninger.

Løsning

1. UHØRT Festival 
UHØRT Festival søger om 20.000 kr. til afholdelse af deres festival på Refshaleøen d. 7. og 8. august 2015. Formålet med festivalen er at præsentere og udvikle nye, danske musiktalenter. Der er professionelle band-coaches på festivalen, som skal give de nye musiknavne et skub i den rigtige retning. Det er denne coaching, som en eventuel støtte skal gå til. Festivalen har en entrépris på 100 kr.

Sekretariatets bemærkninger:
Sekretariatet vurderer, at festivalen er bydelsrelateret i og med, at festivalen foregår på Refshaleøen. Aktiviteten styrker Christianshavns kulturelle ressourcer, skaber dialog og debat og styrker sammenhængen mellem forskellige områder på Christianshavn. Aktiviteten er offentlig tilgængelig mod entré. Med forbehold for, at en eventuel støtte fra lokaludvalget er øremærket til bandcoaching ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter festivalen.

Puljegruppens anbefalinger:
Ansøgningen kan ikke imødekommes, da arrangementet ikke vurderes som tilstrækkeligt lokalt men som landsdækkende.

Formandens indstilling:
At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag på ansøgningen fra UHØRT festival om 20.000 kr. til deres festival på Refshaleøen. Afslaget begrundes med, at festivallen ikke er tilstrækkelig bydelsrelateret.

2. LOKALE BYGER - en åben "vejrmager"-workshop
To borgere søger om 15.000 kr. til en workshop ved båden Illutron på Holmen, hvor man kan prøve at skabe vejr som f.eks. sne, slud, regn, sol og vind. Arrangementet er gratis og finder sted i uge 24 i juni 2015. Formålet er at få sat ord og form på tidens aktuelle klimaproblemer. En eventuel støtte skal gå til materialer, forplejning, PR samt honorar til samarbejdspartneren Illutron.

Sekretariatets bemærkninger:
Sekretariatet vurderer, at aktiviteten er bydelsrelateret i og med, at den foregår på Holmen. Aktiviteten skaber dialog og debat, den er offentlig tilgængelig og involverer frivillige kræfter. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.

Puljegruppens anbefalinger:
Ansøgningen foreslås støttet med 10.000 kr., da den ses som anderledes og nyskabende. Det er dog en forudsætning, at begivenheden foregår i det beskrevne område. Da Christianshavns Lokaludvalg ønsker at sprede sine midler, støttes der ikke med hele det ansøgte beløb.

Formandens indstilling:
At Christianshavns Lokaludvalg giver to borgere tilsagn om 10.000 kr. til en vejr-workshop ved båden Illutron, idet det forudsættes, at aktiviteten foregår på Holmen. Lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler og støtter derfor ikke med det ansøgte beløb, 15.000 kr.

3. Malebog-aktivitetsbog om Christianshavn for børn 6-12 år
Christianshavns Lokalhistoriske Forening & Arkiv søger om 21.500 kr. til en malebog med forsvundne og nutidige christianshavnske motiver. Formålet er at formidle Christianshavns historie til børn. Bogen har 24 sider, den skal trykkes i 4.000 eksemplarer og den er gratis. En eventuel støtte skal gå til tryk og til honorar til illustratoren.

Sekretariatets bemærkninger:
Sekretariatet vurderer, at aktiviteten er bydelsrelateret og lokalkulturelt bevarende og udviklende. Derudover styrker projektet Christianshavns kulturelle ressourcer, ligesom den styrker sammenhængen mellem boligområder i bydelen, idet ansøgeren særligt vil gøre noget ud af at uddele malebogen på Margretheholm og Holmen. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.

Puljegruppens anbefalinger:
Projektet foreslås støttet med det ansøgte beløb, idet det er noget helt anderledes. Der er både et belærende og historisk perspektiv, og projektet har en ny målgruppe.Vi kan støtte, at malebogen udleveres gratis for ikke at skabe forskelle blandt børnene på Christianshavn.

Formandens indstilling:
At Christianshavns Lokaludvalg giver Christianshavns Lokalhistoriske Forening & Arkiv tilsagn om 21.500 kr. til en malebog med forsvundne og nutidige christianshavnske motiver, idet malerbogen uddeles gratis.

4. Selvforsvar for kvinder
Christianshavns Karateklub, Gyoku Kyu Kan Dojo, søger om 20.000 kr. til selvforsvarskurser for piger og kvinder på 14 år og opefter. Kurserne er gratis og skal foregå hos CIK i Bådmandsstræde samt på skoler fra begyndelsen af juni til og med november 2015. Karateklubben vil i denne periode også afholde to til tre aftenkurser per måned, som er målrettet kvinderne over 18 år. Formålet er, ud over at lære kvinder selvforsvar, at iværksætte en ny, lignende aktivitet i karateklubben, som kan give foreningen flere medlemmer. Derfor vil disse første selvforsvarskurser blive evalueret og rettet til i december 2015.

Sekretariatets bemærkninger:
Sekretariatet vurderer, at aktiviteten er bydelsrelateret, identitetsudviklende og offentlig tilgængelig. Der ud over styrker aktiviteten Christianshavns sociale ressourcer, skaber dialog og debat, og samler borgere på tværs af boligområder og sociale forskelle. I budgettet på 32.000 kr. er der sat 2.000 kr. af til arrangørhonorar. Det fremgår ikke af ansøgningen, om der holdes kurser på skoler udenfor Christianshavn. Med de forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.

Puljegruppens anbefalinger:
Ansøgningen foreslås støttet med 6.500kr. og ikke det fulde beløb, da Christianshavns Lokaludvalg ønsker at sprede sine midler. Rekrutteringsideen er fin. Støtten ønskes ydet til annoncering og ekstern undervisning.

Formandens indstilling:
At Christianshavns Lokaludvalg giver Christianshavns Karateklub, Gyoku Kyu Kan Dojo, tilsagn om 6.500 kr. til selvforsvarskurser for piger og kvinder. Støtten øremærkes annoncering og ekstern undervisning. Lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler og støtter derfor ikke med det ansøgte beløb, 20.000 kr.

5. Her skete det
En borger søger om 6.000 kr. til et offentligt arrangement, hvor en tegner og en historiefortæller fortolker et gammelt værk om et uopklaret mord, mordet på "Smukke Carola" i 1916 i en lejlighed i Prinsessegade. Arrangementet skal foregå d. 7. juli 2015 kl. 21.30 i det offentlige byrum i nærheden af gerningsstedet. Formålet er at formidle et stykke et lokal historie og samle christianshavnerne omkring fortællingen. Der er en entrépris på 100 kr. ex. moms.

Sekretariatets bemærkninger:
Sekretariatet vurderer, at aktiviteten er bydelsrelateret, og at den er lokalkulturelt bevarende og udviklende. Derudover styrker aktiviteten Christianshavns kulturelle ressourcer og skaber dialog og debat. Aktiviteten er offentlig tilgængelig mod entré.. Med det forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.

Puljegruppens anbefalinger:
Teatertstykket er en ny og sjov ide, som vi foreslår støttet med det fulde beløb 6.000 kr.

Formandens indstilling:
At Christianshavns Lokaludvalg giver en borger tilsagn om 6.000 kr. til et offentligt arrangement, hvor en tegner og en historiefortæller fortolker et gammelt værk om et uopklaret mord.

Økonomi

Christianshavns Lokaludvalg har i 2015 afsat 230.000 kr. til puljeansøgninger. Heraf er 98.426,60 kr. disponeret. Hvis indstillingerne følges, vil der være disponeret for yderligere 44.000 kr. af 2015-puljemidlerne.

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling med ansøgningerne.

Beslutning

Asbjørn Kaasgaard erklærede sig inhabil i sag nr. 3 og forlod mødet, mens lokaludvalget behandlede den.
  1. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag på ansøgningen fra UHØRT Festival om 20.000 kr. til deres festival på Refshaleøen. Afslaget begrundes med, at festivallen ikke er tilstrækkelig bydelsrelateret.
  2. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give to borgere tilsagn om 10.000 kr. til en vejr-workshop ved båden Illutron, idet det forudsættes, at aktiviteten foregår på Holmen. Lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler og støtter derfor ikke med det ansøgte beløb, 15.000 kr.  
  3. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Christianshavns Lokalhistoriske Forening & Arkiv tilsagn om 21.500 kr. til en malebog med forsvundne og nutidige christianshavnske motiver, idet malerbogen uddeles gratis.
  4. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Christianshavns Karateklub, Gyoku Kyu Kan Dojo, tilsagn om 6.500 kr. til selvforsvarskurser for piger og kvinder. Støtten øremærkes til annoncering og ekstern undervisning. Lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler og støtter derfor ikke med det ansøgte beløb, 20.000 kr.
  5. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give en borger tilsagn om 6.000 kr. til et offentligt arrangement, hvor en tegner og en historiefortæller fortolker et gammelt værk om et uopklaret mord.
Til top